Buffalo Bills-legenden Kyle Williams lægger footballstøvlerne på hylden efter 13 år i klubben.

Når Buffalo Bills søndag spiller klubbens sidste kamp i sæsonen mod Miami Dolphins, skal der siges farvel til en vaskeægte klublegende.

35-årige Kyle Williams har besluttet at indstille karrieren efter sæsonen, og han stopper dermed efter 13 sæsoner på højeste plan. Og 13 sæsoner, der alle har været tilbragt i Buffalo.

48,5 sacks, fire forcerede fumbles og en interception har Williams præsteret i sin karriere, og han har spillet fast siden debutåret 2006, hvor han blev valgt i femte runde af Bills. Ja, Kyle Williams har faktisk været en profil hos Bills det meste af hans 13-årige karriere.

SKRIV ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her