
Josh Allen var tydeligt rørt efter nattens nederlag til Denver Broncos og på den efterfølgende pressekonference kunne han ikke holde følelserne tilbage.
Josh Allen og Buffalo Bills har været i slutspillet syv år i streg, men de er endnu ikke gået hele vejen til den store finale. Heller ikke i år skal det lykkes Buffalo at vinde Lombarditrofæet, og frustrationerne over endnu et slutspilsnederlag fik overtaget, da Josh Allen skulle til podiet efter kampen.
Allen påtog sig ansvaret efter nederlaget, og selvom hans statline med 25 ramte kast ud af 39 for 283 yards og tre touchdown samt 12 løb for 66 yards på papiret ser heroisk ud, så er det nok de to interceptions og to mistede fumbles, som Allen kommer til at fokusere på, når han skal kigge tilbage på kampen.
Og det skulle nok også have været i år. Hverken Patrick Mahomes eller Joe Burrow (de eneste quaterbacks, som Allen hidtil havde tabt til) var med i slutspillet, og også Lamar Jackson og Justin Herbert var ude – Banen var derfor ryddet for Bills.
I stedet står Bills fans tilbage med en bitter smag i munden og endnu en “Hvad-nu-hvis” sæson.
Det var syvende gang, at Josh Allen deltog i kamp, der gik i overtid – og syvende gang, at han tabte.








