Buffalo Bills har skiftet store dele af sin offensive linje ud til den kommende sæson, men en af de nye brikker på linjen har netop fået opereret sin tommelfinger.

Quinton Spain har spillet fire sæsoner for Tennessee Titans, hvor han var fast mand i de sidste tre. Nu har han fundet ny arbejdsgiver i Buffalo Bills, men han ser ikke umiddelbart ud til at være det sikre navn på holdkortet, som han ellers var spået.

Grunden til dette skal findes i en operation i tommelfingeren, der forventes at holde Spain ude. Spain pådrog sig skaden i et træningspas, og der er på nuværende tidspunkt ikke nogen tidsramme for, hvornår han er klar.