Buffalo Bills har forlænget centeren Eric Woods kontrakt med to år, så den nu løber til og med 2019.

Bills’ center, Eric Woods, kontrakt stod til at løbe ud efter denne sæson, men nu har parterne forlænget samarbejdet. Wood skal dermed den midterste plads på Bills’ offensive linje til og med 2019.


Ifølge NFL Networks Ian Rapoport, vil kontrakten give Wood $16 millioner mere, mens han er garanteret $14,2 millioner.
Wood blev valgt til sin første og hidtil eneste Pro Bowl i 2015. I 2016 brækkede han benet efter ni spillerunder, og der var derfor tvivl om, hvorvidt han havde en fremtid i Buffalo. Kontrakten signalerer dog, at han er en vigtig del af Bills-træner, Sean McDermotts, planer.
Han blev valgt af Bills i første runde af draften i 2009 og er den Bills-spiller, der har været længst i klubben. Det er blevet til 104 kampe fra start for den 31-årige center.