Dez Bryant er tilbage i NFL. Han har skrevet under på en kontrakt med Baltimore Ravens.

Efter ikke at have været på banen siden 2017-sæsonen, har Dez Bryant nu igen udsigt til at mærke den ovale bold mellem sine hænder i prime time. Baltimore Ravens har hentet ham til holdets practice squad. Det meldte Ravens tirsdag aften.

Indtil videre har Bryant skrevet under på en 1årig kontrakt til 120.000 dollars. Han er endnu ikke flyttet over på den aktive roster, men det er nok kun et spørgsmål om tid. Ravens har nemlig været et af de mindst producerende hold på receiverpositionen i årets NFL. Sølle 737 yards har gruppen sat på kontoen, hvor det kun er Marquise Brown med 376 yards, der har grebet for over 150 yards.

Om Bryant er manden, der skal ændre på det, er dog et stort spørgsmålstegn. I sine sidste tre sæsoner hos Dallas Cowboys nåede han aldrig over 1000 yards og han var en skygge af sig selv i de år. Det selvom han greb 17 touchdowns i den periode. Det kan også være, at det netop bliver hans rolle – redzone trussel – hvor Ravens kun er 13. bedst i NFL. En ting er sikkert dog – Dez er glad for at være tilbage og det er hans nye holdkammerater også.

Dez Bryant har grebet 531 bolde for 7450 og 73 touchdowns i sin karriere, mens han er blevet valgt til tre Pro Bowls og en enkelt First Team All-Pro.