Los Angeles Rams double dipper og tager både defensive player of the year (Aaron Donald) og nu også offensive player of the year med Todd Gurley.

Todd Gurley har vundet prisen som årets offensive spiller foran Tom Brady og Antonio Brown. Gurley var i 2017 helt igennem fantastisk for L.A. Rams på runningback positionen. Han spillede i 15 kampe og løb for 1305 yards på 279 forsøg og 13 touchdowns. Dertil greb han bolden 64 gange for 788 yards og 6 touchdowns.

Gurley var en af de helt store grunde til at L.A. Rams’ angreb virkelig leverede nogle imponerende præstationer i 2017 sæsonen. Det betød en billet til slutspillet, hvor de dog tabte i første kamp til Atlanta Falcons 26-13.

Det er blot anden gang at både årets defensive og offensive spillere kommer fra samme hold. Første gang det skete var i 2003, hvor Jamal Lewis (runningback) og Ray Lewis  (linebacker) nappede priserne for Baltimore Ravens.

Sidste gang en runningback vandt prisen var i 2014, hvor DeMarco Murray vandt prisen for Dallas Cowboys. De sidste to år gik prisen til quarterbacks begge gange (Cam Newton i 2015 og Matt Ryan i 2016).