Argumentet for en MVP: Rodgers, Mahomes eller Allen?

Med grundspillet færdigspillet skal vi også til at besvare det helt store spørgsmål: Hvem har været årets vigtigste spiller? Feltet er tættere end meget længe og består i år primært af tre spillere. Men hvad taler for henholdsvis Aaron Rodgers, Patrick Mahomes og Josh Allen? Lad os kigge på argumenterne.

NFL-grundspillet er færdigspillet, og selvom en af årets mest prestigefyldte priser, MVP-prisen, først annonceres dagen før Super Bowl, så skal den uddeles nu baseret på præstationerne i grundspillet.

Derfor er det også blevet tid til at kigge nærmere på, hvem der har fortjent at vinde den, og modsat de tidligere år, hvor Lamar Jackson (2019) og Patrick Mahomes (2018) var oplagte vindere, så er der i år et tæt felt af kandidater. Helt konkret kan feltet, efter Gul Kluds mening, koges ned til tre quarterbacks.

De tre quarterbacks er Aaron Rodgers fra Green Bay Packers, Patrick Mahomes fra Kansas City Chiefs og Josh Allen fra Buffalo Bills. De tre fanbaser mener nok alle, at deres mand bør vinde titlen, men hvad med os andre? Hvem skal vi pege på? I denne artikel vil vi dykke ned i argumenterne, der taler for de forskellige quarterbacks, og så må vi se, om vi er blevet klogere til sidst.

Lad os tale om tal

Hvad er det man siger? “Der er tre slags løgne; Løgn, forbandet løgn og statistik”. Det kan der godt være en delvis sandhed i. Tal kan vendes og drejes i mange sammenhænge, hvis man ønsker det. Desværre har vores hjerner det med at lyve endnu mere, når vi skal forsøge at huske, hvordan en sample size på 500-600 spil fordelt over de sidste fire måneder ser ud.

Når vi skal vurdere, hvordan en sæson ser ud, finder jeg det derfor essentielt, at vi griber ud efter nogle stats, der kan fortælle om noget om de tre quarterbacks succes. I nedenstående tabel finder du en lang række statistikker og tal fra 2020-sæsonen. Nogle af dem er helt klassiske, mens andre er mere avancerede statistikker. Hvis du vil vide mere om, hvad de forskellige ting betyder, kan du udvide infoboksen.

Tabellen indeholder mange ting, så lad os prøve at bryde den lidt op i dele.

Yards: Når vi kigger på rå volumen i yards, så vinder Patrick Mahomes ret klart, men han har også kastet klart mest af de tre quarterbacks i år, selvom han kun spillede 15 kampe. Når man tager højde for antallet af kast, er Rodgers og Mahomes ret lige i yards/kast, hvorimod Josh Allen falder lige et nyk under. Kigger vi dog på, hvor stor en andel af deres holds angreb, de står for, så har Mahomes i år udgjort en større del af Chiefs’ angreb, end Rodgers har af Packers’. Her slår Josh Allen forøvrigt både Rodgers og Mahomes. Overordnet trækker det kun op, at Mahomes står for en stor del af sit angreb, og at han fører ligaen i yards/kamp, når disse yards generelt ikke er tomme yards akkumuleret sent i kampene (Jameis Winston sidste år). Lille fordel Mahomes

Touchdowns og interceptions: Mange elsker at bruge touchdowns og interceptions som et argument. Personligt er der mange ting, jeg foretrækker frem for dette, da du med touchdowns og interceptions skærer 90% af den samlede mængde kast fra. I år har Rodgers eksempelvis slået NFL-rekorden for flest 1 yard-touchdown kast, og han har flere kasteforsøg indenfor 3-yard linjen end alle andre quarterbacks i år. Men ikke desto mindre, så har Rodgers de klart pæneste TD/INT-tal. Fordel Rodgers

Effektivitet: Jeg har medtaget en lang række effektivitetsmål, og kigger man ned over yards/kast, ANY/A, EPA/play, quarterback rating og DVOA, så fører Rodgers i alle kategorier, med Mahomes som toer og Allen som treer. Det skal dog sige, at Rodgers og Mahomes var side om side i yards/kast, og Mahomes førte i DVOA inden sidste spillerunde, hvor Mahomes ikke spillede. Rodgers har altså en fordel, men den er ikke overvældende, og Mahomes kunne have ført i nogle kategorier, hvis han havde fået lov til at spille i uge 17. Overordnet kan vi dog konkludere, at Allen halter lige en smule efter, når det kommer til effektivitet. Fordel Rodgers

Modstand: Kigger vi på, hvem de to hold har mødt, tegner der sig et klart billede af, at Packers har haft det klart letteste kampprogram af de tre i spil. Packers har i år mødt fire hold med en winning record, og disse er New Orleans Saints, Tampa Bay Buccaneers, Indianapolis Colts og Tennessee Titans. Packers har tabt to af disse kampe. Bills har derimod haft en masse svære kampe, og har mødt 7 hold med en winning record. I disse kampe er Bills 5 med et nederlag til blandt andet Chiefs. Chiefs falder lidt midt imellem med Packers og Bills fem kampe mod hold med en winning records, men de har til gengæld alle været på udebane, og Chiefs har vundet dem alle sammen. Bills har altså haft det sværeste program, mens Chiefs har vundet flest svære kampe. Fordel Allen og Mahomes.

Den offensive linje: Vi er kommet til de punkter, der kigger på en quarterbacks omgivelser. Reelt kigger vi på, hvor let en quarterback har det, og i denne sammenhæng er det en fordel for en quarterback, hvis han har det svært, og han har præsteret på trods af det. Hos Packers er Rodgers utroligt begunstiget, når vi kigger på den offensive linje. Packers har en af ligaens absolut bedste offensive linjer, og selvom det er svært at kvantificere en offensiv linjes præstationer har Packers ligaens klart bedste pass protection win rate, og Rodgers har kun været under pres på 13,6% af spillene, 1,5 procent point lavere end det næste hold. Når det er sagt, så er det dog ikke, fordi at Chiefs og Bills halter langt efter. Selvom Chiefs har haft mange skader, og jeg personligt mener, den har haft det svært i perioder, så ligger den stadig højt i pass protection win rate. For mig er der dog ingen tvivl om, at Packers har den bedste offensive linje af disse hold. Fordel Mahomes og Allen 

Kastevåben: Hvad angår kastevåben har vi tre yderst kompetente hold at gøre godt med. Packers har en superstjerne i Davante Adams, Chiefs har Travis Kelce og Tyreek Hill og Bills har Stefon Diggs, John Brown og Cole Beasley. Packers har færrest gode våben, men til gengæld er Adams så god, at det næsten opvejer det. Derudover er det værd at nævne, at Packers’ receivere i gennemsnit er de mest åbne receivere i NFL vurderet på gennemsnitlig separation. Det er svært at se, hvem der har en fordel her, fordi alle de her tre quarterbacks har receivere, der gang på gang er frie. Ingen fordel

Løbeangreb: Hvad angår løbeangreb, så lægger det sig naturligvis meget op af, hvor god den offensive linje er. Packers har den bedste offensive linje, og har både løbet den mere og bedre end Chiefs og Bills. Packers fører ligaen i epa/play på løbespil, når man tager quarterback-løb ud af ligningen. Og kigger man på især kastefrekvensen, er det tydeligt, at Packers er et balanceret hold, der tidligt i kampene, mens de er tætte fordeler bolden mere ligeligt mellem løb og kast. Både Bills og Chiefs er blandt de mest kasteglade hold i ligaen, og de ligger i endnu højere grad ansvaret for at bygge føringer på Mahomes og Allen. Fordel Mahomes og Allen

Forsvar: Et godt forsvar betyder, at man ikke behøver at forcere ting og score en helvedes masse point for at vinde. Når vi ser på hele sæsonen, er der dog ingen nævneværdig forskel på de tre forsvar. Bills og Packers’ forsvar startede sæsonen dårligt, men begge har været top 10 forsvar de sidste par måneder. Chiefs’ forsvar startede bedre, men har været haltende de sidste par måneder. Samlet set er det dog tæt på det samme. Ingen fordel

Trænerstab: Den sidste ting at vurdere, når vi kigger på omgivelserne er trænerstaben. Hvor god er play calling, hvor kreativ er den offensiv koordinator, og sætter trænerstaben holdet i den bedste situation? Her har at gøre med tre af de absolut bedste offensive trænerstaber i NFL. Matt LaFleur har for alvor vist sit værd i år med et utroligt balanceret og nuanceret angreb. Brian Daboll har de sidste år udviklet Josh Allen og Bills’ angreb fra en tvivlsom omgang til et af ligaens allerbedste, og han finder konstant nye måder at bruge Allens skill set. Hos Chiefs ved vi, at Andy Reid er en af de bedste offensive hjerner, vi har set i dette årtusinde. Reid og Mahomes har hver uge sindssygt kreative ting med, og man ved aldrig, hvad de kan finde på. Med andre ord er det tre af ligaens bedst coachede angreb, som vi har med at gøre. Ingen fordel

Store øjeblikke: Udover stats og vurderinger af omgivelser, må man ikke underkende, hvor meget de gode historier og øjeblikke kan skabe et afgørende narrativ i de her afstemninger. Store præstationer mod gode hold i primetime, især i slutningen af sæsonen, betyder bare en del, selvom det nok ikke burde.

Hvis vi skal prøve at huske tilbage på store præstationer, så er det ikke svært at huske Josh Allens, da han fire uger i træk i uge 13-16 har fået lov til at spille i primetime og generelt har smadret det ene hold efter det andet. Derudover husker vi hans forrygende præstation mod Seattle Seahawks i uge 9. Omvendt er Allen heldig, at to af hans dårligste præstationer mod gode hold i primetime ligger tilbage i uge 5 og 6, da holdet tabte stort til både Titans og Chiefs. Allens store øjeblikke ligger altså frisk i vores hukommelse.

Omvendt har Mahomes haft to middelmådige kampe i uge 15 og 16, da Chiefs praktisk talt havde sikret sig en slutspilsplads. Hans store præstationer ligger i højere grad tidligere i år, da han f.eks. i uge 3 ødelagde et godt Ravens-forsvar. Ellers husker vi hans 462 yards mod Buccaneers som et positiv kamp. Omvendt husker vi også hans tre interceptions mod Dolphins, og selvom han også kastede for 400 yards mod et forrygende forsvar og Chiefs generelt førte komfortabelt næsten hele vejen igennem, så ligger den i uge 14, og de interceptions vil stå friskt i hukommelsen

Hos Aaron  Rodgersvar hans største præstation måske i uge 3 mod New Orleans Saints, hvilket ikke hjælper Rodgers. Derudover mangler der nogle store monumentale sejre, da Rodgers og Packers tabte til både Bucs og Colts. Især Bucs-nederlaget var en meget uskøn kamp fra Rodgers og Packers. Packers’ næstbedste sejr kom i uge 16 over Titans, og det hjælper helt sikkert, at den ligger så sent, men det var også en kamp, hvor Packers mest af alt bare løb Titans over med over 200 yards på jorden og ellers stoppede Derrick Henry og Ryan Tannehill på forsvaret. Rodgers selv havde kun 231 yards, så jeg ved ikke, om det giver nok momentum til narrativet.

Alt i alt har Josh Allen skabt mest omtale for sig selv den sidste måned med store primetime-præstationer, mens Mahomes mest havde de store præstationer tidligere i år. Rodgers mangler måske lidt den store præstation, hvor han tog holdet på ryggen mod et godt hold. Generelt har Packers mere end Chiefs og Bills bare tævet en masse dårlige hold. Packers’ overbevisende sejr i uge 16 over Titans hjælper dog helt sikkert. Fordel Allen

Derfor bør han vinde

Indtil videre ved jeg ikke, om vi er kommet meget tættere på et svar, og det vil nok være meget individuelt, hvilke faktorer man synes vægter højest. Rodgers vinder på effektivitet over Mahomes, der vinder over Josh Allen. Mahomes og Allen vinder over Rodgers på, hvor svært deres kampprogram har været. Hvis man kigger på form i slutningen af sæsonen, så vinder Josh Allen. Vi kan kun opfordre til, at I danner jeres egen mening baseret på ovenstående stats, og hvad I har set i løbet af sæsonen. Her får I tre forskellige personer fra Gul Klud og deres begrundelse for, hvem, de synes, burde vinde.

Aaron Rodgers bør vinde:
Den sidste halvdel af sæsonen har det stået klart, at MVP-titlen ville blive en kamp mellem Rodgers og Mahomes, synes jeg. De to har uden tvivl være de to bedste og vigtigste spillere i NFL-sæsonen og er begge værdige vindere. Men Rodgers har over hele sæsonen været en tand bedre end Mahomes. Han fører i næsten alle de vigtigste statistikker som EPA/Play og Adjusted net yards/play, og så kan man heller ikke se bort fra, at 48 touchdowns mod sølle fem interceptions er helt fortryllende fabelagtigt. Læg dertil, at A-Rod heller ikke har de samme våben som Mahomes. Rodgers har en stjerne-receiver i Davante Adams, men derudover er hans receivere ikke videre talentfulde. Her har Mahomes en af ligaens bedste receivere i Tyreek Hill, ligaens bedste tight end i Travis Kelce, flere andre våben samt et vaskeægte angrebsgeni i cheftræner Andy Reid til at hjælpe sig. Rodgers har leveret en vanvittig sæson nærmest på egen hånd, og det fortjener en MVP-titel. 

– Alexander Paaske

Patrick Mahomes bør vinde:
For mig at se er dette et valg mellem Mahomes og Rodgers, og jeg synes, at Mahomes’ sæson bliver kraftigt undervurderet, fordi et par lunkne præstationer mod slutningen af sæsonen i mindre vigtige kampe får folk til at glemme hans tårnhøje niveau tidligere i sæsonen. Måske er folk også bare blevet forvente med Mahomes’ genialiteter. Når vi kigger på effektivitet, så matcher Mahomes Rodgers næsten skridt for skridt, og når man så tager højde for, at hans kampprogram har været en del sværere, og Mahomes har været bedre mod de gode hold, så synes jeg, at pilen peger på Mahomes. Det er ikke sådan, at Rodgers ikke er værdig, og det er et af de tætteste MVP-ræs i lang tid. Da effektiviteten er lig hinanden, kan kan argumentet for mig koges ned til: 10 touchdowns mere og en interception mindre mod dårligere modstand (Rodgers) eller 700 yards mere (omtrent forskellen, hvis Mahomes havde spillet i uge 17) mod bedre modstand. Der tager jeg de 700 yards mod bedre modstand any day of the week, fordi de, i min optik, er et udtryk for, at Mahomes i højere grad bærer sit angreb alene, da Packers’ angreb er mere balanceret.

– Teis Joranger

Josh Allen bør vinde:

I starten af sæsonen lignede Russell Wilson det sikre valg som MVP, men i takt med Seahawks’ udfordringer faldt Wilson ud af MVP-ligningen. Derfor lignede det længe en kamp mellem Rodgers og Mahomes, men en tredje kandidat har meldt sig på banen. Josh Allen, quarterback for Buffalo Bills, er kommet langt siden sine vilde dage som gunslinger fra Wyoming. Han er gennem sine tre år i NFL blevet formet og coachet til en meget effektiv spilstyrer, og i 2020-sæsonen har han også vist en præcision på korte og mellemlange kast, som han ikke besad tidligere. Hans evne til at løbe bolden selv har altid været et vigtigt facet af hans spil, men da først Bills gav ham Stefon Diggs, åbnede alt sig op for den 24-årige quarterback. Han er godt i gang med at slå alle legendariske Jim Kellys rekorder, og med 13 sejre i år har han Bills i playoffs som det måske mest formstærke hold i NFL lige nu. Bills har overtaget tronen i AFC East, og den nye konge på østkysten hedder Josh Allen. 

– Claus Elming