Los Angeles Rams’ stjerne defensive tackle, Aaron Donald, er blevet kåret som årets defensive spiller. Han tager prisen foran konkurrenter som Calais Campbell, Chandler Jones, Cam Jordan og DeMarcus Lawrence. 

Aaron Donald tager prisen som årets defensive spiller i NFL. Hans samlede stats for sæsonen er 41 tacklinger, 11 sacks, 5 fumbles forced. Donald tager prisen på trods af hans relativt lave antal sacks, bl.a. pga hans umådelige evne til at lægge pres på modstanderens quarterback. Donald er af PFF (Pro Football Focus) krediteret med 91 quarterback pressures, hvilket er et absurd højt tal.

Donald spillede i 2017 kun 14 kampe for Rams. Han gik glip af årets åbningskamp mod Colts af kontraktmæssige årsager. Dertil sad han over i afslutningskampen mod 49’ers fordi Rams på daværende tidspunkt allerede var sikret en slutspilsplads. Dette gør hans 91 qb pressures endnu mere imponerende.

Konkurrenterne til prisen Calais Campbell og DeMarcus Lawrence havde hver 14,5 sacks, men Donald tager alligevel prisen for hans altid disruptive spil fra defensive tackle positionen. Det er bl.a. spil som dette, der gør Donald til en ufattelig svær spiller at matche.