Ifølge NFL Networks Ian Rapoport overvejer Atlanta Falcons at fritstille runningback Devonta Freeman

I 2017 underskrev Devonta Freeman en femårig kontraktforlængelse, der gjorde ham til NFL’s bedst betalte runningback. Blot to år inde i den forlængelse overvejer Falcons nu at fritstille Freeman. Dette ifølge NFL Networks Ian Rapoport.

Freemans femårige forlængelse har en samlet værdi på 41,25 millioner dollar, men Falcons har indskrevet en klausul, så de kan fyre Freeman før free agency begynder og ‘kun’ skylde ham seks millioner af de resterende 21 millioner dollar på kontrakten.

Den manøvre vil spare holdet 3,5 millioner dollar i 2020-sæsonen.

Freeman har ingenlunde levet op kontraktforlængelsen. Fra 2015-2017 løb han for 3.000 yards og greb for yderligere 1.357 yards. Siden da er det blevet til sølle 724 yards på jorden og 433 gennem luften.

Skriv en kommentar