Tæt på præcist to uger efter, Arizona Cardinals valgte Kyler Murray med det første valg i 2019-draften, har quarterbacken underskrevet sin første kontrakt med holdet. Værdien er som udgangspunkt 35 millioner dollar.

Selvom Arizona Cardinals valgte quarterback Josh Rosen i første runde af 2018-draften, tog holdet beslutningen om at vælge quarterback Kyler Murray med det første valg i 2019-draften. Nu er Josh Rosen sendt videre, og natten til fredag dansk tid underskrev sin nye kontrakt med Cardinals.

Den nye quarterback i ørkenstaten har fået sin standardiserede rookiekontrakt på fire år til en værdi på lige over 232 millioner danske kroner. Som med alle andre kontrakter for førsterundevalg, indeholder kontrakten også en option på et femte år.

Inden Kyler Murray spillede 2018-sæsonen i college var han blevet valgt i første runde af Major League Baseball-draften, og derfor indeholder Murrays nye NFL-kontrakt også forbehold for, hvis Murray vælger at spille baseball igen.

I tilfælde af, at Murray spiller bare det mindste baseball vil alle fremtidige garanterede penge forsvinde, og Cardinals vil kunne fritstille ham uden Murray har penge til gode.