Det er ikke fordi Arizona Cardinals har været specielt aktive i transfervinduet, men med cornerback Sean Murphy-Bunting har de hentet et velkendt navn.

Hvis man ikke selv kan vinde en Super Bowl, må han hive nogen ind, der ved, hvordan man gør. Måske derfor har Cardinals skrevet under med cornerback Sean Murphy-Bunting, der vandt Super Bowl 55 med Tampa Bay Buccaneers.

Ifølge Ari Meirov fra mediet The 33rd Teams lyder kontrakten på tre år til 17,4 millioner dollars.

Den 26-årige corner kommer til fra Tennessee Titans, hvor han spillede 14 kampe sidste år og noterede 57 tacklinger og to interceptions og fremtvang to fumbles.

Før han kom til Titans spillede han fire sæsoner for Buccaneers, som også draftede ham i anden runde i 2019. Hos Bucs blev han brugt både udvendigt og indvendigt, mens Titans næsten udelukkende brugte ham på ydersiden.

Sean Murphy-Bunting bliver omgående den mest rutinerede spiller i en cornerback-gruppe, der ellers har unge, ukendte navne som Garrett Williams, Starling Thomas og Kei’Trel Clark, samt Antonio Hamilton Sr., der lige nu står uden kontrakt og måske vender tilbage.