Arizona Cardinals’ general manager, Steve Keim, er blevet idømt fem ugers karantæne for spirituskørsel.

Det er ikke kun spillerne i NFL, der kan få karantæner. Også dem på ledelsesgangen kan blive idømt karantæner.

Cardinals har netop idømt deres general manager, Steve Keim, en fem uger lang karantæne og en bøde på 200.000 dollar. Det sker, efter at han erklærede sig skyldig i spritkørsel tirsdag. Det meddeler klubben på deres hjemmeside.

Karantænen betyder, at Keim er blevet forment adgang til Cardinals’ faciliteter, og han må heller ikke være i kontakt med klubben.

Keim selv undskylder over for klubben og dens via Cardinals’ hjemmeside i en pressemeddelelse, hvor han også accepterer straffen.

– Jeg undskylder igen til alle, der er blevet påvirket negativt af mine handlinger og min utrolig dårlige dømmekræft, især Cardinals, vores fans og min familie. Jeg fortjener fuldt ud og accepterer den straf, der er blevet udstedt. Mit mål er at gøre alt, hvad jeg kan for at vokse efter dette og hjælpe andre med at lære af min uforklarlige opførsel,

Han skal desuden tilbringe to døgn i fængsel ifølge lokalmediet 12news.