De brækkede ribben, Packers’ receiver Jordy Nelson pådrog sig tidligere i slutspillet, ser ud til at holde ham ude af NFC Championship-kampen på søndag
Aaron Rodgers ser ud til at skulle spille endnu en kamp uden sin bedste receiver. Jordy Nelson brækkede to ribben i wildcard-kampen mod Giants, og den skade holdt ham ude af weekendens kamp mod Cowboys. Nu tyder alt på, at Nelson er nødt til at bruge endnu en kamp på sidelinjen.
Packers' WR Jordy Nelson still a longshot to play in NFC title game:https://t.co/qLs7uQMnB9 https://t.co/Er4JjHd8Y8
— Adam Schefter (@AdamSchefter) January 17, 2017
Selvom et muligt tab af Jordy Nelson vil være en svækkelse af Packers’ angreb, så har Aaron Rodgers bevist, at han godt kan præstere på den største scene uden sit mest betroede våben. I Nelsons fravær vil især Geronimo Allison igen få en større rolle på angrebet, og indtil nu har han gjort det ganske fint, når han har fået chancen.
Kampen mellem Packers og Falcons bliver spillet på søndag klokken 21:05.