Så skifter Browns quarterback igen. Det føles som en ugentlig tilbagevendende begivenhed. I denne uge er det dog lidt ekstra interessant, da de for første gang siden uge 1 overlader angrebets tøjler til Robert Griffin III.
Normalt er et quarterbackskifte på et 0-12 hold ikke videre interessant. I denne uge bliver det dog ikke helt uinteressant, når Browns sender en ny quarterback i aktion.
Offensive Rookie of the Year for 2012, Robert Griffin III, vender nemlig tilbage til startopstillingen efter 11 kampe på sidelinjen. Griffin var valgt som starter i uge 1, men her brækkede den tidligere Redskins’ quarterback en knogle i skulderen. Siden da har Browns skiftet quarterback adskillige gange på deres vej mod en 0-12 record.
#Browns RG3 will start on Sunday vs. #Bengals
— Mary Kay Cabot (@MaryKayCabot) December 8, 2016
Nu vender Browns tilbage til sæsonens originale plan, hvor Griffins eksplosive spillestil skulle give Browns et farligt angreb med dybe trusler som Corey Coleman og Terrelle Pryor på receiver. I Griffins fravær har rookie Cody Kessler spillet mest, og selvom han ikke har været dårlgit spillende, har angrebets begrænsninger været tydelige. På søndag vil han være backup.
#Browns Hue Jackson said he chose RG3 because "he gives us the best opportunity to play well. Cody will be No. 2''
— Mary Kay Cabot (@MaryKayCabot) December 8, 2016
Med fire kampe igen er Browns interesserede i at finde ud af, om det giver mening at give Griffin chancen som holdets quarterback i 2017. Her har Griffin 4 kampe til at imponere i sådan en grad, at Browns ikke kigger mod quarterback-positionen, når de bruger deres førsterundevalg i årets draft.
#Browns Hue said 4 more games will provide more data on RG as QB of future: "Will start Sunday and see how far can go''
— Mary Kay Cabot (@MaryKayCabot) December 8, 2016