Raiders punter Marquette King fik lov at juble uden der blev kastet flag
Det er sjældent, der er mange mange ting, at smile over på et punt, men søndag var der ikke mindre end tre ting på samme play.
Først leverede Oakland Raiders punter Marquette King et fabelagtigt punt. Så fejrede han sit flotte spark med at ride ud i solnedgangen. Og sidst men ikke mindst smed dommerne ikke en gul klud.
Den 28-årige punter kiggede sig dog lige over skulderen for at checke at dommerne ikke holdt øje med ham, inden han kravlede op på sin usynlige hest og red ud mod sidelinjen.
Om det var en planlagt fejring fordi Raiders spillede mod hesteholdet fra Broncos eller det var en hilsen til Von Miller, der fejrer sine store plays med en lille cowboydans minder historien ikke noget om.
Men flot var det. Især af dommerne!







