Køb NFL GamePass
Forside Karantæne Kontroversiel safety får karantæne efter spytklat

Kontroversiel safety får karantæne efter spytklat

0

Buffalo Bills skal undvære sin startende safety C.J. Gardner-Johnson, når de møder Baltimore Ravens i ottende spillerunde. 

NFL har straffet C.J. Gardner-Johnson med én spilledags karantæne, efter at den kontroversielle safety bevidst spyttede på Brock Bowers i weekendens opgør. 

Karantænen indebærer også, at Gardner-Johnson glipper en uges løn. 

Få NFL GamePass til halv pris

Spytklatten blev fanget af dommerholdet under søndagens kamp mellem Buffalo Bills og Las Vegas Raiders, og derfor blev C.J. Gardner-Johnson også udvist fra opgøret. 

C.J. Gardner-Johnson er generelt kendt som hårdfør spiller, som altid går lige til – og nogle gange over – grænsen. Den 28-årige safety er også tidligere blevet udvist fra en kamp mod Washington Commanders (2024) efter, at han havde udvist usportslig opførsel à flere omgange. 

Buffalo Bills sidder over i den kommende spillerunde, så karantænen gælder først i ottende spillerunde, hvor de møder Baltimore Ravens. 

Holdets cheftræner Joe Brady holdt sig heller ikke tilbage på sit efterfølgende pressemøde, hvor han kritiserede C.J. Gardner-Johnson i store vendinger: 

– Vi er generelt nødt til at forbedre vores disciplin, og det her (spytklatten, red.) må for alt i verden ikke ske. Vi skal sætte holdet først i alle sammenhænge, og derfor kommer vi også til at håndtere episoden internt, udtalte Joe Brady. 

C.J. Gardner-Johnson har også adresseret karantænen på sine sociale medier, hvor han tager det fulde ansvar og beklager hændelsen. 

På trods af udvisningen af C.J. Gardner-Johnson vandt Buffalo Bills søndagens kamp med 33-30. Undervejs leverede Josh Allen ét af de vildeste spil, vi i hvert fald har set i denne sæson, som du kan se via dette link.