
Green Bay Packers har landet en kolossal og fireårig kontraktforlængelse med Tucker Kraft.
Få timer inden sæsonstart kunne Green Bay Packers offentliggøre en stor nyhed.
Ostehovederne har landet en fireårig kontraktforlængelse med Tucker Kraft, som gør ham til den bedst betalte tight end i NFL.
Med sin nye aftale kan Tucker Kraft tjene op til 592 millioner danske kroner ($92 mio.), hvis han opfylder sine præstationsbetingede klausuler.
Green Bay Packers valgte oprindeligt Kraft i tredje runde af 2023-draften, og han etablerede sig blandt de allerbedste på sin position i fjor, før han desværre rev sit korsbånd over i niende spillerunde.
I løbet af 2025-sæsonens første otte spilleuger nåede Kraft at gribe 32 bolde for 489 yards og seks touchdowns. Således havde han grebet tredjeflest yards og næstflest touchdowns blandt alle tight ends i NFL, før han pådrog sig sin sæsonafsluttende skade.
Samlet set står Tucker Kraft noteret for 42 kampe i NFL med 113 grebne bolde, 1.551 yards og 15 touchdowns som følge.










