Lions gør Jack Campbell til næsthøjest betalte linebacker i ligaen

0

Detroit Lions og Jack Campbell har skrevet under på en kontraktforlængelse, som holder linebackeren i Detroit i fire yderligere år. Campbells kontrakt overgås kun af 49ers Frank Warner. 

Jack Campbell har skrevet under på en fireårig kontraktforlængelse, som kan indbringe op mod $81 millioner dollar, hvoraf de $51,5 millioner er garanterede. Det skriver Ian Rapoport på X. 

Campbell har mere end indfriet Lions forventninger til linebackeren, som blev valgt i første runde af 2023. I sin første sæson blev han valgt ind på årets Rookie Team, som består af de bedste førsteårsspillere og i 2025 tog han skridtet videre og blev valgt ind på årets hold.

Derfor har Lions også valgt at forlænge Campbells kontrakt, som ellers stod til at udløbe efter den kommende sæson. 

Nu har Lions papir på Campbell til og med 2030-sæsonen – og med kontrakten lægger Campbell sig lige akkurate foran Ravens Roquan Smith som ligaens næstbedst betalte, mens 49ers Frank Warner stadig sidder på tronen.