
Chiefs har givet starterpenge til en reserve – Jaylon Moore, der kun har startet 12 kampe i de seneste fire sæsoner har fået en toårig kontrakt til 30 millioner dollar.
Hvis du ikke lige kan sætte ansigt på offensive tackle Jaylon Moore, så er du nok ikke den eneste. Moore kom ind i ligaen i 2021, hvor San Francisco 49ers valgte ham i femte runde. Siden da er det blivet til 55 kampe, men blot 12 fra start – og så har han lige scoret en toårig kontrakt til 30 millioner dollar.
Med 15 millioner om året lægger Moore sig op som ligaens 28. bedst betalte tackle sammen med Jack Conklin og Jonah Williams, som begge er tidligere førsterundevalg.
Man skal passe på med at kigge efter Moore hos PFF – sætter man skæringsgrænsen for antallet af snaps ved 50% af en normal starter, så kommer han nemlig ikke med på listen. Kigger man derimod på spillere, der har spillet mindst 20% af snapsene for et hold, så er han med, og PFF har ham listet som 49ers næstbedste tackle.
Planen er, at han skal spille modsat Jawaan Taylor på dne venstre side af linjen.








