Prøv NFL GamePass gratis
Forside NFL Panthers siger bye-bye Baker Mayfield: 49ers er et godt bud

    Panthers siger bye-bye Baker Mayfield: 49ers er et godt bud

    0

    Carolina Panthers har valgt at fritstille Baker Mayfield efter at quarterbacken aldrig helt slog til hos NFC-mandskabet. Nu lurer San Francisco 49ers i kulissen.

    Mayfield bad angiveligt selv om at blive fritstillet, hvilket Panthers valgte at imødekomme. Panthers hentede Mayfield til holdet i juli i bytte for et – dengang billigt – betinget femterundevalg, og det var meningen, at quarterbacken skulle give konkurrence til positionen, som i forvejen talte den lige så skuffende Sam Darnold og P.J. Walker.

    Prøv NFL GamePass gratis

    Det tidligere førstevalg fandt sig dog aldrig til rette hos Panthers, og han kæmpede med at løfte offensiven i sine første fem kampe i 2022. Det lykkedes aldrig rigtig for Mayfield, og i sidste ende kostede det dyrt for Matt Rhule, der var første trænerfyring i år.

    Derfra landede Mayfield på bænken, inden han blev kastet ind i kampen mod Bengals og startede i uge 11 mod Ravens i hans sidste to optrædener for holdet.

    Læs også NFL 101 – Waiver wire

    Da vi har krydset datoen for handler, bliver Mayfield ikke længere fritstillet. han ryger i stedet på waiver-wiren, og her får det dårligste NFL-hold mulighed for at sikre sig retten til hans kontrakt, derefter det næstdårligste og så fremdeles.

    Texans har – som det dårligste hold i NFL – førsteretten til at hente Mayfield ind. Der forlyder dog rygter om, at 49ers skulle være interesserede i at hente Mayfield ind som erstatning for Jimmy Garoppolo, som udgik med en skade i søndags.

    For at 49ers skal kunne hente Baker, kræver det, at 23 andre hold takker nej til Baker – Heriblandt divisionsrivalerne fra Seattle, som kunne finde på at hente Mayfield, udelukkende for at holde ham væk fra San Francisco.

    Mayfield skal være på waiverlisten i 48 timer, før hans skæbne afgøres.