Det er ikke engang en uge siden, at Raiders fritstillede Henry Ruggs efter den forfærdelige dødsulykke. Nu fritstiller man også cornerback Damon Arnette.

Damon Arnette har lagt en story op på Instagram, hvor han truer en anden person, som har skrevet til ham. Arnette fortæller sine følgere, at han er klar til at møde den anden person, og slå ham ihjel, mens han viser flere store skydevåben frem.

Videoen kan ses her:

Holdets sportsdirektør, Mike Mayock, som selv var med til at vælge Damon Arnette i første runde af 2020 draften, var ude og fordømme Arnette og forklarede årsagen bag fritstillingen.

Det er ikke første gang, at Arnette opfører sig umodent. Ian Rapoport kunne således rapportere, at Arnette på blot en måned skulle have ødelagt fire lejede biler.

Dermed fortsætter Raiders turbulente sæson, hvor først cheftræneren måtte sige op efter en række upassende mails dukkede op, holdets mest produktive receiver blev fritstillet efter en forfærdelig dødsulykke og nu er Arnette fritstillet.