Broncos – Colts kl 22.25
Kl 22.25-kampene byder på en lille Manning-bowl, når Peyton Mannings to tidligere arbejdsgivere mødes på Mile High Stadium i Denver.
Denver er den nuværende indehaver af den eftertragtede syvendeplads, der giver adgang til slutspillet og har lige så mange sejre som både Chargers og Ravens, der også begge skal håbe på at gå videre som wildcard-hold. Men modsat Chargers og Ravens, så har Broncos et ubehageligt slutprogram, hvor de skal op imod tre direkte slutspilskonkurrenter og Chiefs.
Colts er første udfordrer og lige i hælene på Broncos.
Lions – Bills kl 22.25
Yowza for en kamp og en eventuel forsmag på Super Bowl LIX, der skal spilles i New Orleans den 9. februar.
Selvom Buffalo Bills-forsvaret lavede noget af en svipser og tillod 44 point til Los Angeles Rams, så er Bills stadig et ligaens varmeste hold. Det skal selvfølgelig også nævnes, at Josh Allen og Bills angrebet satte 42 point på tavlen i nederlaget. Det er så til gengæld også kun 10 point mere end hvad Lions I GENNEMSNIT har sat på tavlen i år.
Eagles – Steelers kl 22.25
The Pennsylvania-Bowl!
De to hold fra staten Pennsylvania brager sammen i en kamp mellem to af NFLs bedste hold i øjeblikket.
Steelers er på vej mod deres ottende divisionstitel under Mike Tomlin og deres første siden år 2020. Med en sejr vil de lægge yderligere pres på Bills, som i øjeblikket er 2. seed i AFC.
Eagles sidder selv på 2. seed i NFC, men er kun en enkelt kampe efter Detroit Lions på førstepladsen.
Cardinals – Patriots
Kampen bliver spændende af to årsager: I Drake Maye og Kyler Murray har de to hold to af ligaens farligste quarterbacks, når de bruger benene.
I indeværende sæson har de to løbet 789 yards og fem touchdowns og selvom det ikke er på niveau med Josh Allen eller Jalen Hurts, så er det stadig nok til at placere dem begge i top-8.
Grund nummer to – Cardinals angrebet har været elendige i red zone de seneste tre kampe, mens Patriots har været elendige til at forsvare i end zonen.
En af de to ting ændrer sig på søndag.
Chargers – Buccaneers kl 22.25
Chargers bedste bud på en billet er via en wild card billet, eftersom Chiefs har sneget sig til 12 sejre.
Derfor er alle sejre essentielle for John Harbaughs tropper, hvis de skal spille football i januar.
For Bucs er wild card-ræset næsten ovre og det kan blive mere end svært at holde trit med Los Angeles Rams og Washington Commanders – Men selvom de blot har syv sejre, så er de stadig rangeret som nummer fire i slutspillet.
Det skyldes, at de spiller i ligaens dårligste division, hvor nærmeste forfølger er Atlanta Falcons, som kun har skrabet seks sejre sammen.
Man må gerne være heldig en gang imellem.
Seahawks – Packers kl 02.20
Packers runningback Josh Jacobs er historisk varm i øjeblikket. Den tidligere Raider har i de seneste tre kampe løbet hele syv touchdowns ind, hvilket er en tangering af Packers-rekorden.
Det er heller ikke på angrebssiden, at Packers skal være bekymrede. Deres defensive linje rangerer i bunden af ligaen målt på hvor ofte de skaber pres, og det kan blive en lang aften mod Seahawks offensive linje, som for alvor fandt melodien i sejren over Cardinals i søndags.










