Ét ubesejret hold tilbage, og den første trænerfyring i år er en realitet. Nogen hold er ikke, hvem vi troede, mens andre kører derudaf. Her er 10 ting, vi lærte i uge 6.

1) Første fyring er en realitet
Det blev en defensiv koordinator. Bucs’ Mike Smith måtte mandag sande, at hans tid i Tampa er slut, da hans forsvar igen blev udstillet søndag. Mandag kostede det jobbet. Jeg forventer flere fyringer rundt omkring i ligaen over de næste uge, når holdene begynder at finde ud af, at de ikke får det forventede ud af deres trænere.

2) Chargers cruiser
Browns er væsentligt forbedret, så at se Chargers tage til Cleveland og decideret smadre Browns var en overraskelse. Chargers har kun tabt to kampe i denne sæson – til Chiefs og Rams, så de ligner bestemt et hold man skal holde øje med, når vi når ind i december.

3) The Brocket Launcher is back!
Ja, hvem skulle have troet det. Kort inden kampen mod Bears kom det frem, at det ikke ville være Ryan Tannehill, men derimod Brock Osweiler, der ville starte kampen for Dolphins. Og hvilken kamp. Det krævede godt nok overtid og lidt held, men i sidste ende kunne Brock kalde sig for vinder på hjemmebane. Den var der nok ikke mange, der havde set komme.

4) Jaguars er pretenders
Og ikke contenders, som mange troede. Blake Bortles er stadig Blake Bortles, og man må bare indse, at han aldrig kommer til at vinde en Super Bowl. Forsvaret har taget et skridt tilbage i forhold til sidste år, og i en svag AFC South har man ikke formået at få et overtag. I øvrigt en kæmpe kamp af hele Cowboys!

5) Rams er stadig ubesejret
De slog Broncos i Denver, og selvom scoren siger 23-20, så var det ikke specielt tæt. Rams var i kontrol, og Broncos blev det første hold nogensinde, der tillod en 200-yard-rusher i to kampe i træk. Men I det mindste har Vance Joseph stadig sit job. – Lidt endnu.

6) Patriots er bedst i AFC
Jeg havde en diskussion på Facebook i løbet af ugen, hvor folk bestemt ikke var enige med mig i, at Patriots var bedre end Chiefs. Well, I rest my case. Chiefs tabte for første gang i sæsonen, men de spillede en brandkamp. Og det spiller selvfølgelig også ind, at kampen var i New England, men jeg holder stadig på, at Patriots er det bedste hold i AFC – igen. Simpelthen på grund af quarterback og træner. Men Chiefs skal da nok nå Super Bowl med Pat Mahomes som quarterback.

7) Bengals hader Big Ben
Bengals havde alle muligheder for at tage kontrollen i AFC North, men for gud ved hvilken gang kunne de ikke slå Steelers på hjemmebane, og nu er døren til divisionen blæst op på vid gab. Med Ravens sejr er de og Bengals 4-2, mens Steelers er lige efter på 3-2-1.

**Se også: Video: Juju stjæler bolden med fantastisk catch

8) Apropos Ravens
Så satte de lige holdrekord for sacks i en kamp med 11 mod Titans. De vandt 21-0. Se i øvrigt lige denne stat: Marcus Mariota, 11 sacks. Marcus Mariota, 10 completions. Titans havde 106 yards på angrebet i hele kampen. Det er virkelig ringe. Ravens-forsvaret ser til gengæld ud til at være et af de bedste i ligaen.

9) Whew Packers
Med en hjemmekamp mod 49ers på programmet havde Packers en gylden mulighed for at tage føringen tilbage i NFC North, men det holdt hårdt. 33-30 blev sejren over San Francisco på, men det krævede alt. Først et touchdown med to minutter tilbage for at udligne. Så et en interception med lidt over et minut tilbage, og så et sidste drive, der endte med et field goal som tiden løb ud. Så fik Mason Crosby også revancheret sig for en forfærdelig kamp i sidste uge.

10) Rest in peace Paul Allen
Jeg dedikerer det sidste punkt her til at Seahawks’ ejer Paul Allen, der mandag i en alder af kun 65 år døde af den lymfekræft, der har plaget ham tidligere, og som for nylig igen viste sit grimme ansigt. I det mindste blev han sendt afsted med en storsejr fra sit hold over Oakland Raiders, som ville have gjort ham stolt.