
Der er et par overraskende hold, der hænger i efter seks uger og så begynder det at blive tydeligt, hvem der skuffer i denne sæson. Her er 10 ting vi lærte i uge 6.
1. Så var den der, Broncos! I et helt quarter!
Det så endelig ud til, at Broncos havde fået styr på angrebet i mandagskampen mod Chargers. I første quarter ramte Russell Wilson på 10 ud af 10 kast, og Denver dominerede totalt. I resten af kampen flyttede de ikke bolden, og så kunne Chargers med en skadet kicker vinde i overtime. Katastrofalt for Broncos og Russell Wilson, der også pådrog sig endnu en skade i opgøret. Chargers ligger med sejren lige med Chiefs i AFC West og kan glæde sig over, at de slap afsted med en lidt heldig sejr her.
2. Giants er for real
I Denver ønsker man måske, at man havde ansat Brian Daboll i stedet for Nathaniel Hackett. Daboll er i hvert fald kommet fantastisk fra start hos Giants, som nu er 5-1 og måske kan blande sig i den sjove ende af en svag NFC-konference. Det er en vanvittig udvikling for et hold, som mange nok så som et af de svageste i en svag division – der har vist sig ikke at være så svag.
3. Er Jets for real?
Vi bliver i New York, hvor også Jets har fået en god start på sæsonen. Efter en flot sejr over Packers (der har store problemer i år), er Jets 4-2 og de to hold fra New York der i de senere år har haft det så svært er nu kombineret 9-3. Med lidt held kan Jets være 6-3, når de går på bye week i uge 10.
4. Bills og Chiefs leverede endnu en klassiker
Det blev ikke helt så højtscorende, som man kunne have troet, men Bills og Chiefs leverede varen med en højdramatisk affære, der først blev afgjort til allersidst. Bills trak det længste strå og har nu en lige vej til førstepladsen i AFC. Men mon ikke vi får disse to hold at se igen i slutspillet.
5. Har Eagles nogen udfordrere i NFC?
Lige nu ser det ikke sådan ud. Mens Eagles tog endnu en sejr i denne uge og nu er 6-0 var der nederlag til både Buccaneers, Packers, Rams, 49ers og de snart sagt alle andre, der håber at kunne konkurrere om at vinde NFC-konferencen. Det er svært at se, at Eagles ikke er Super Bowl-repræsentant for NFC i år.
6. Bill Belichick blev historisk
Uanset om quarterbacken hedder Drew Bledsoe, Tom Brady, Mac Jones eller Bailey Zappe, så har man en chance for sejr, når træneren hedder Bill Belichick. Og med Patriots’ sejr over Browns i denne uge vandt Belichick sin kamp nummer 324 i karrieren. Dermed har han nu vundet samme antal sejre som legendariske George Halas, og kun Don Shula har vundet flere.
7. Meltdown i Carolina
I sidste uge fyrede de træneren, og i weekenden fyrede receiver Robbie Anderson så sig selv. Så godt som i hvert fald. Flere gange var han i meget tydelig verbal konfrontation med egne trænere, der førte til, at han blev bortvist fra kampen af sit eget hold. Mandag sendte selvsamme hold ham så i en handel til Arizona Cardinals, og der går nok ikke længe før flere profiler fra Panthers skifter hold.
8. Tæt AFC kan stadig gå alle veje
Bills ligger i spidsen. Men i toppen af AFC West ligger både Chargers og Chiefs, og Jets blander sig også blandt holdene med fire sejre. Herudover har 10 hold enten to eller tre sejre, så alt kan stadig ske i tætte AFC.
9. Har Bengals fået styr på det hele?
Bengals er et af de hold med tre sejre, og de ser ud til, at nok skal være med i den sjove ende, når slutspilspladserne skal fordeles. Efter en dårlig start på sæsonen har de nu vundet tre af de seneste fire og ligger delt med Ravens i toppen af AFC North. Der kan meget vel være to slutspilshold i AFC North
10. Vikings løber afsted med NFC North
I NFC ser det som sagt ud til at være Eagles, der er klart bedst, men Vikings er ved at have kontrol med NFC North. Efter Packers’ nederlag til Jets og Vikings’ sejr over Dolphins efter de lillaklædte efter Minnesota 5-1 og de eneste, der er bare tilnærmelsesvist tæt på Eagles i konferencen.








