Fire divisioner er afgjort, og ni hold er klar til slutspillet, så mange ting begynder at falde på plads. Her er 10 ting vi lærte i uge 16.

1. Jags i førersædet i AFC South

Alt det krævede var en sejr over Jets torsdag, og så gjorde Titans selv resten af arbejdet, da de tabte til Texans søndag. Dermed har Jaguarsr teten, når det kommer til AFC South, og de kan med en sejr over Texans i næste uge sikre et godt udgangspunkt, inden det hele så afgøres mod netop Titans i spilleuge 18. Det kunne meget vel være en kamp, der bliver skubbet til prime time.

2. Bills og Eagles meget tæt på første seed

Buffalo Bills og Philadelphia Eagles er meget tæt på at sikre en friuge i slutspillet. For Eagles kræver det således blot en sejr i næste uge over Saints, så vinder de både NFC East og hele NFC-konferencen. Bills skal også vinde sin kamp, men har samtidig brug for, at Chiefs snubler mod Broncos. Det sidste sker nok ikke, men man ved aldrig. Der skal nemlig ting og sager i Denver.

3. Hackett færdig hos Broncos

Så gik den nemlig ikke længere for Nathaniel Hackett hos Denver Broncos. Der var ellers begyndt at svirre rygter om, at han måske kunne redde sig endnu en sæson som head coach for Broncos efter en forfærdelig sæson, men nederlaget på juledag på hele 51-14 til ellers dårlige Rams blev for meget for holdets nye ejer og CEO Greg Penner, der tog beslutningen om at fyre Hackett tidligt mandag morgen. Så skal Broncos på den igen i forhold til ny head coach – det er efterhånden nærmest en årlig ting.

4. Tua med endnu en hjernerystelse

Det er skræmmende for Dolphins og Dolphins-fans. Deres stjernequarterback, der for alvor er brudt igennem i år er nu i concussion protocol igen og er tvivlsom til holdets kamp i uge 17. Det er den tredje hjernerystelse for Tua alene i denne sæson, og det er sådan noget, der i sidste ende kan sætte en stopper for hans karriere. Dolphins har ikke vundet i december, og de har virkelig brug for Tua for at holde sig inde i kampen om slutspillet.

5. NFC East tæt på fire hold i slutspillet

Vi snakkede før sæsonen om, at NFC East måske var en af de dårligste divisioner i NFL. Nu ligger de lunt i svinget til at blive den første division nogensinde, der sender alle fire hold i slutspillet. Det er en vild udvikling på sæsonen, men alle holdene har fortjent det, og Giants og Commanders kan håbe, at både Cowboys og Eagles sparer spillere i sidste spillerunde, så det bliver nemmere for dem at vinde og dermed sikre sig slutspilspladsen.

6. Lions tabte et vigtigt skridt

Detroit har været så gode de seneste uger, men lørdag gik det galt, og Lions endte med et stort nederlag til Panthers, der formentlig også ender deres sæson. Panthers derimod ser ud til, at de kan vinde NFC South.

7. Vigtig NFC South-kamp i uge 17

Panthers og Buccaneers mødes i uge 17, og vinder Buccaneers her kan de kalde sig vindere af NFC South. Vinder Panthers derimod er de på førstepladsen i divisionen via tie breaker, og de skal så bare vinde i uge 18 for at stryge i slutspillet efter en trænerfyring.

8. Chargers sikrer slutspilsplads

Med sejren over Colts mandag aften sikrede Chargers sig en plads i slutspillet for første gang siden 2018, og selvom de langt fra er det bedste hold blandt de, der skal spille football langt ind i januar, så er de et hold, som meget få formentlig har lyst til at møde. Justin Herbert og angrebet kan score masser af point, og forsvaret har playmakere nok til at drille alle.

9. Fire divisioner afgjort

AFC West, AFC East, NFC West og NFC North har alle fundet deres vinder med to spilleuger tilbage af sæsonen, og dermed begynder mere og mere af slutspillet også at stå klart. De næste to uger kan der dog stadig ske meget, og de endelige placeringer og seedninger skal fordeles.

10. Packers kan nå det!

De fleste havde nok afskrevet dem, men efter sejren over Dolphins søndag har Packers faktisk en mulighed for at nå slutspillet. Hvis de slår Vikings og Browns slår Commanders i næste uge kan de endda selv afgøre det. Det er en noget overraskende udvikling i forhold til for få uger siden, men de fleste af os, havde vel regnet med, at de ville være der, inden sæsonen startede.