10 svar vi leder efter i divisionsrunden

0

6. Gør Trent Williams den afgørende forskel mod Seahawks?

En af de største forskelle i kampen mellem Seahawks og 49ers i denne runde er Trent Williams’ tilbagevenden. Den erfarne offensive klippe ville uden tvivl have pyntet på San Franciscos offensive linje i en kamp, hvor de havde svært ved at løbe bolden (3,2 yards per løb fra holdets runningback) og beskytte Brock Purdy, der blev sacket tre gange og var under pres 15 gange. 

Det var lidt bedre mod Eagles, hvor Williams var tilbage i startopstillingen. Mod et godt Philadelphia-forsvar blev Purdy kun sacket en enkelt gang, men løbeangrebet var lige så ineffektivt. 

Kan Williams være med til at stabilisere linjen mod et sultent Seahawks-forsvar?

Læs også: Den oversete dansker i NFL

7. Vinder Poona Ford sine direkte dueller?

En af de mest afgørende tilføjelser i denne offseason var kæmpestore Poona Fords skifte til Los Angeles Rams. Den 141 kilo tunge veteran har været en stor grund til, at Los Angeles’ løbeforsvar har forbedret sig fra at være et af de ti dårligste, og grunden til de tabte til Eagles i slutspillet, til at være et af de 12 bedste. Den store defensive tackle har også haft en af sine bedste sæsoner som pass rusher med tre sacks og mere end 30 pressures.

Rams møder Chicago Bears, der har haft et af ligaens bedste løbeangreb i indeværende sæson med en stærk indvendig offensiv linje bestående af Joe Thuney, Drew Dalman og den tidligere Rams og Lions-spiller Jonah Jackson. 

Kan Ford vinde den direkte duel mod den solide trio og skabe problemer for Chicagos offensive strategi?

8. Er det en bedre Bo Nix i dette års slutspilsduel mod Buffalo?

Bo Nix er i slutspillet for anden gang ud af to mulige i sin profesionelle karriere, og selv om der nok ikke vil være mange, der påstår, at han var grunden til Denvers 14 sejre, så har han spillet en rolle. Statistisk set var Nix bedre i stort set samtlige kategorier i fjor, men forskellen var, at han i år var med til at føre holdet til fem comebacks i fjerde quarter, kun Caleb Williams var styrmanden bag flere comebacks end Nix var i år.

Det betyder dog ikke så meget, hvis man ikke præsterer i slutspillet. Sidste år så vi også en duel mellem Broncos og Bills, og her var det langtfra Broncos-quarterbacken, der svingede taktstokken. Nix ramte kun på 13 af 22 kast for 144 yards og et enkelt touchdown i et eftertrykkeligt 7 – 31 nederlag.

Modsat 2024-duellen så har Denver hjemmebanefordel i dette opgør. Kan en mere NFL-erfaren Nix præstere bedre i dette års afgørende kamp mod Buffalo?

9. Har Patriots-forsvaret ramt et højere niveau?

Det meste af sæsonen diskursen omkring Patriots’ succes primært handlet om Mike Vrabel og Drake Maye, men holdets forsvar har også forbedret sig en del. I sejren over Chargers endte forsvaret faktisk med at stjæle de fleste overskrifter. Los Angeles’ angreb blev lukket fuldstændigt ned, og efter kampen kom flere af spillerne angiveligt til Patriots-spillerne med total forvirring over, hvilket system de lige var blevet slået af.

New Englands forsvar har leveret tre af de fem bedste forsvarspræstationer i de seneste tre spillerunder. De bedste trænere formår at gemme den bedste taktik eller det bedste spil til, når det virkelig gælder. Ser vi det hos Patriots?

Opgaven mod Texans bliver, trods quarterbackens mange fejl i sidste runde, en af de mere vanskelige. Houston fik gang i deres løbeangreb og har nogle spændende receivere og tight ends, der på deres bedste dage kan skabe problemer hos de fleste.

Rammer Patriots det høje niveau endnu engang eller har den seneste tids defensive forbedring mere med modstandernes niveau at gøre?

10. Hvem på San Franciscos forsvar kan gøre forskellen?

San Francisco har åbnet for, at superstjernen Fred Warner kan begynde at træne igen, men han forventes ikke at deltage i kampen mod Seattle. De er uden stort set alle deres største profiler mod et godt angreb, der har sine svagheder og svært ved at holde på bolden. Hvis 49ers skal vinde rivalopgøret kræver det nogle store individuelle præstationer. 

I kampen for to uger siden så rookie Upton Stout og defensive end Keion White mest veloplagte ud, selv om de langt fra er de største navne. Mod Eagles havde Ji’Ayir White flere højdepunkter. Kan de levere igen i denne uge, får vi Bryce Huff at se som pass rush specialist eller er det en helt anden, der kan gøre den afgørende forskel? Eller bliver det bare en dag til glemmebogen for Robert Salehs forsvarsbrikker?