10 svar vi leder efter i divisionsrunden

0

6. Har Von Miller stadig niveauet til at gøre en forskel i slutspillet?

Buffalo Bills har måske den bedste chance for at vinde Super Bowl, selv om mange før sæsonen havde regnet med, at de ville tage et skridt tilbage. Angrebet er blandt ligaens bedste og mest effektive, men skal de slå denne uges modstander, Baltimore Ravens og Lamar Jackson, så kræver det også en stor indsats fra forsvaret.

Skal de begrænse Lamar, så vil det være en fordel at kunne lægge pres på og holde ham i lommen. På sine bedste dage kan Von Miller netop det. Selv om den snart 36-årige forsvarsspiller er ovre sine bedste dage, så har han været rigtig god i den indeværende sæson, hvor Bills har passet bedre på veteranen. Den erfarne edge rusher viste også strålende form i sejren over Broncos.

Kan Miller blive kampafgørende mod Baltimore?

7. Kan Washington få andre end Scary Terry involveret?

Washingtons angreb har været ganske gode i hele sæsonen, de har kun en enkelt kamp med negativ effektivitet (EPA), hvilket er utroligt med en rookiequarterback, Bears har eksempelvis ti af sådanne kampe, mens Broncos havde syv. 

Kasteangrebet har dog i høj grad være afhængige af Terry McLaurin, der har haft en meget flot sæson og også var udslagsgivende i sidste uge. McLaurin har dobbelt så mange receiving yards som den næste receiver og mere end 400 flere end holdets næstmest produktive i kastespillet, tight end Zach Ertz. Holdet havde god succes med Noah Brown tidligere, men han er ude for sæsonen. Olamide Zaccheus og Dyami Brown har haft fine præstationer, men kan man regne med den slags spillere, når det virkelig skærper til i slutspillet?

8. Har Kansas Citys forsvar nok kvalitet på cornerback-positionen?

Chiefs håber på at blive det første hold, der vinder Super Bowl tre år i træk, men selv om holdet vandt 15 af 16 kampe, hvor holdets startere spillede i grundspillet, så virker både forsvar og angreb svagere end de sidste to år. Holdet har været ramt af skader på cornerbackpositionen, og skal de nå til Super Bowl, så skal de igennem flere af AFCs bedste angreb eller vanskeligste receivere. Nico Collins bliver den store udfordring i denne runde. Jaylen Watson er på vej tilbage fra skade, hvilket bliver nødvendigt, da hverken Chamarri Conner eller Nazeeh Johnson for alvor har brændt banen af.

Har Chiefs nok kvalitet på den position til at avancere til næste runde?

9. Kan Baltimore gemme Brandon Stephens?

Også cornerback har været svagheden på Baltimores forsvar, til dels. Ravens har stadig en styrke på positionen qua Marlon Humphrey, men makker Brandon Stephens har ikke været af samme kvalitet, langt fra. Den 27-årige cornerbacks har været blandt de mindste effektive startende cornerbacks hele sæsonen, og mod Steelers tillod han ifølge Pro Football Focus at samtlige seks kaste i hans retning endte med grebne bolde. Van Jefferson, Steelers’ underpræsterende receiver, fik også scoret et touchdown med Stephens som en del af opdækningen.

Ravens har været gode til at flytte rundt på Kyle Hamilton og benytte ham længere tilbage på banen i en mere reel safety-rolle. Ændringen har gjort forsvaret væsentligt bedre, men svagheden var stadig at spore mod Steelers. Kan Baltimore undgå, at deres svageste led på forsvaret bliver deres endeligt i dette slutspil?

10. Hvor står indflydelse får Bobby Wagner på kampen?

Detroit Lions er et af ligaens mest fysiske hold. Det gælder både den offensive linje, men også runningbacks, receivere og tight ends, der alle har spillere, der kan levere afstraffelse, hvis man går halvhjertet ind i en tackling. Det stiller store krav til Washingtons forsvar, der har forbedret sig i løbet af sæsonen, men stadig ikke er blandt ligaens bedste halvdel.

De har dog kvalitet, blandt andet med linebackerkæden bestående af Bobby Wagner og Frankie Luvu. Wagner er, trods sine 34 år, stadig en af ligaens bedste linebackere. Han blev igen valgt til det prestigefyldte All-Pro hold, hvor han i går var på andetholdet. Også mod Buccaneers viste han, at alderen ikke helt har indhentet ham, da han løb direkte gennem Bucky Irving i pass protection.

Wagner blev dog også løbet over ende af Baker Mayfield, og linebackeren har mistet et skridt eller to i opdækningen. Kan han være med til at skabe overraskelsen, eller formår Detroit at udnytte Wagners mangler midt på banen?