10 svar vi leder efter i 17. spillerunde

0

Gul Klud sætter fokus på 10 spørgsmål, som vi leder efter svar på i 17. spillerunde af 2024-sæsonen.

NFL har sat sig på julen, og midt i and, flæskesteg og risalamande er der allerede spillet tre kampe, med lovning på flere allerede lørdag. Derfor bliver denne rundes 10 svar vi leder efter en komprimeret omgang i denne spillerunde, hvor der fortsat er meget på spil for størstedelen af ligaens.

KANON TILBUD: Du kan se alle weekendens kampe for bare 7 kr. med NFL Gamepass

1. Spiller Chargers sig i playoffs?

Betydningen af LA Chargers comeback og sejr i sidste uge over Denver Broncos kan ikke underdrives. Chargers holder nu deres videre skæbne i egne hænder og med to overkommelige kampe tilbage mod Patriots og Raiders ligner det playoffs for Chargers i første år med Jim Harbaugh som træner.

Chargers skal blot brige en enkelt sejr i de to sidste runder, og allerede i aften kan de sikre sig en billet til playoffs med en sejr over Patriots.

Du kan se kampen allerede kl 19 lørdag aften. Se med NFL Gamepass. 7 dage for 7 kr.

2. Kan Bengals holde deres quarterback ren?

Cincinnatis sæson kommer næppe til at slutte, som de havde håbet, men med tre sejre i træk, kan de trods alt gå fra 2024 med oprejst pande, omend de stadig skal bruge en del hjælp for at komme i playoffs. Lørdag møder de Denver Broncos og en sejr er påkrævet for at holde det spinkle håb om slutspillet i live.

I en sikker sejr over Cleveland Browns i sidste uge havde de dog svært ved at holde deres quarterback stående. Joe Burrow blev sacket fire gange i kampen.

Får Bengals bedre styr på quarterbackens beskyttelse mod Broncos, der er ligaens næstbedste hold til at lave sacks?

3. Vinder Patrick Surtain II duellen mod Ja’Marr Chase?

Vi bliver ved opgøret mellem Broncos og Bengals, for lørdagens duel ser ud til at blive et af rundens mest interessante opgør. Den vigtigste duel i duellen bliver mellem ligaens måske bedste cornerback, Patrick Surtain II, der kan få flere dueller mod ligaens mest produktive receiver, Ja’Marr Chase.

Surtain har ifølge Pro Football Focus kun tilladt et enkelt touchdown i indeværende sæson, mens han har fire interceptions og fem pass breakups. Chase fører NFL an med mere end 1500 receiving yards, men Surtain har kun tilladt 256 yards i opdækning. Hvem trækker det længste strå i denne duel?

4. Sikrer Rams sig divisionen?

Præcis som tilfældet var i fjor, så har Los Angeles Rams overrasket og spillet bedre football end de fleste forventede efter en hård start. Med San Franciscos skuffende sæson, så kan Rams sikre sig divisionstitlen med en sejr over Arizona Cardinals… og lidt hjælp. Rams kunne være sikret divisionen efter torsdagskampen, men holdets nærmeste konkurrent i NFC West, Seattle Seahawks, vandt en deprimerende duel mod Chicago Bears. Dermed er der stadig spænding om divisionen.

Taber Rams til Cardinals, så får vi en spændende finale i grundspillets sidste runde, for der møder Rams netop Seattle Seahawks. Spændingen kan blive trukket helt til det sidste, for sidst Los Angeles mødte Arizona, der vandt Cardinals en knusende sejr på 41 – 10.

Får Rams hævn og en divisionstitel i hus i weekenden? Se her hvad der skal til.

5. Kan Packers holde snor i Vikings?

NFC-konferencen er tæt i år, og det er specielt NFC North-divisionen, der trækker resten af konferencen op. Både Vikings og Lions har vundet 13 kampe, mens Packers er på 11 sejre. Green Bay møder rivalerne fra Minnesota i denne runde, og det er sidste chance for ostehovederne for at holde trit med vikingerne. Sluttede sæsonen i dag er Packers, trods deres flotte sæson, kun sjetteseedet i NFC-konferencen. En sejr over Minnesota vil kunne holde dem i spil til at rykke højere op i seedningen.

Packers tabte til Minnesota tidligere på året, da Jordan Love døjede med skade. Har de en større chance nu, når deres quarterback er rask? Green Bay har vundet fem ud af seks kampe, mens Vikings har sejret i de seneste otte kampe i træk.

Næste side: Mike Evans rekord, kan Cooper Rush drille Eagles og meget mere