NFL-spillere er principielt ikke lønnet i slutspillet, men får et honorar af NFL for at spille.

Tolv hold går i slutspillet, men ingen af holdene lønner deres spillere i januar og februar. Spillernes kontrakter gælder kun i grundspillet og deres løn for et givent år falder i rater af 16 – sagt på en anden måde, de får deres løn delt ud på grundspillets 16 spilledage.

Det vil sige, at når slutspillet går i gang, så skal klubberne ikke betale spillerne løn, men derimod er det NFL, der belønner de deltagende aktører.

For rookies på deres første kontrakt er det en fin lille ekstraindkomst, mens Tom Brady og spillere af hans kaliber nok trækker lidt på skuldrene.

Her er honoraret NFL giver til spillerne i playoffs:

Wild Card-runden
Divisionsvindere: $28.000 (168.000 kr.)
Wild card-hold: $26.000 (150.000 kr.)

Divisional playoff-runden
Begge hold får: $28.000 (168.000 kr.)

Conference championship-runden
Begge hold får: $51.000 (307.000 kr.)

Super Bowl LII (52)
Vinderne får hver: $112.000 (674.000 kr.)
Taberne får hver: $56.000 (337.000 kr.)

Pro Bowl
Også spillerne i Pro Bowl bliver belønnet for deres deltagelse og for at vinde kampen.
Vinderne får hver: $64.000 (385.000 kr.)
Taberne får hver: $32.000 (193.000 kr.)

Det maksimale man kan tjene i ekstra indkomst er som divisionsvinder, der går hele vejen og vinder Super Bowl. Der får hver spiller $219.000 i honorar, svarende til 1,3 millioner, hvilket vel også er værd at tage med.

Da både Eagles og Patriots først trådte ind i slutspillet i divisions-runden får de naturligvis ikke nogen penge for wild card-runden. Vinderne af Super Bowl får i stedet samlet $191.000, mens taberne samlet får $135.000, hhv. svarende til 1.150.000 kr. og 813.000 kr.