Søndag var han med til at tabe Super Bowl 51 med Atlanta Falcons, og mandag blev Kyle Shanahan så præsenteret som head coach for San Francisco 49ers.

I mange år var Mike Shanahan head coach i NFL, og nu har sønnen Kyle Shanahan fået sit første job med samme stillingsbetegnelse.
Det har i flere uger virket så godt som sikkert, at Kyle Shanahan ville få jobbet hos San Francisco 49ers, men fordi Atlanta Falcons, hvor han hidtil har været offensiv koordinator, gik hele vejen i Super Bowl, har det ikke været muligt for 49ers at melde det officielt ud.


Hos 49ers står Kyle Shanahan overfor en stor udfordring med at få samlet et slagkraftigt hold sammen med holdets nye general manager John Lynch. Men begge har fået kontrakter af 6 års varighed, så klubbens ledere virker klar over, at der brug for genopbygning efter, at Trent Baalke har kørt truppens talentbase ned på et absolut minimum.
Hvem der skal være klubbens defensive koordinator er endnu usikkert men også meget vigtigt, da Shanahans ekspertise primært er på den offensive side.
Den tidligere linebacker-træner for Jacksonville Jaguars, der efter sæsonen blev hyret til samme stilling hos Chargers, er dog blandt kandidaterne ifølge rygter.