Flickr.com // Keith Allison
NFLPA’s Direktør DeMaurice F. Smith. – Flickr.com // Keith Allison

Det vælter i disse uger ned med søgsmål over NFL. Senest var det cheerleadernes arbejdsforhold der var skyld i flere sagsanlæg mod ligaen, men før det havde både Colin Kaepernick og Eric Reid sagsøgt ligaen for at bevidst at holde dem uden et job pga. deres protester. Nu går NFL Players Association (NFLPA) ind i sagen, og de bakker Reid op.

NFL-spillerenes fagforening har til opgave at beskytte spillernes rettigheder på næsten alle leder og kanter. F.eks. er det NFLPAs opgave at beskytte spillernes rettigheder og anlægge sag på vegne af spilleren hvis de vurderer, at en karantæne dom er for “hård”.

Sidste uge anlagde Eric Reid sag an mod NFL, og nu bakker NFLPA ham op og gør det samme.

I en pressemeddelelse skriver NFLPA, at de i starten af denne “offseason” havde bedt spilleragenter om at ”indsamle” og ”reportere” enhver relevant information om overtrædelse af aftalen mellem spillere og NFL (CBA). Det er på baggrund at flere indsamlede informationer at NFLPA har valgt at reagere.

NFLPA bygger deres sag udfra flere punkter:

  • At ligaen ikke officielt har en regel, der forbyder en spiller at demonstrere under nationalsangen.
  • At NFL har gjort det klart over for offentligheden og NFLPA, at de ville respektere spillerenes rettigheder til at demonstrerer.
  • At én klub er gået imod ligaens regler, ved både at udspørge en spiller omkring hans planer for at demonstrere og ikke at give ham jobbet udelukkende på baggrund af hans svar.

Selvom at pressemeddelelsen ikke direkte nævner klubben ved navn, falder ordlyden utroligt godt i tråd med de nylige afsløringer om at Bengals-ejer, Mike Brown, skulle havde spurgt Reid om han planlagde at forsætte sin protest ind i næste sæson, og at Brown har tænkt sig at forbyde sine spillere at gøre det.

Dette ville ifølge NFLPA altså være er en overtrædelse af den nuværende aftale mellem spillere og ligaen, og ifølge NFLPA, trumfer alle aftaler indgået med NFL til hver en tid de enkelte klubbers egne regler.

Bengals ejer, Mike Brown.

Får vi en afgørelse i maj?

I sidste uge kom det frem fra anonyme, men ifølge Washington Post, højstående NFL-medarbejdere, at NFL-ejerne måske ville indgå et kompromis, og at resultatet af det ville være, at det blev op til hver enkelt klub at bestemme reglerne for protester under nationalsangen.

Dette er dog ikke officielt bekræftet, og det kunne med den seneste udmeldling fra NFLPA se ud til at blive svært, og kræve en genforhandling af den gældende CBA.

Offentliggørelsen af en optagelse mellem ejere og spillere tilbage i oktober 2017 gav offentligheden et indblik i konkliftens kerne, og da ejerne igen mødtes i marts 2018, kom der igen ikke noget ud konkret ud af mødet.

New Englands Patriots ejeren, Robert Kraft, udtalte efter mødet i marts, at emnet var ”kompliceret” og ”følsomt”, men at det ville blive diskuteret igen på næste møde i maj.

At få klargjort nogle regler, inden at sæsonen 2018/19 virkelig går i gang, må tænkes at være af høj prioritet for NFL og dets ejere, der virkelig har været omdrejningspunkt for megen national debat.

Ifølge NFL’s kalender er der planlagt et møde i Atlanta Georgia, d.21-23 maj 2018.

Bliv opdateret på sagen:

Læs mere om mødet og de unikke afsløringer fra mødet, oktober 2017, her.

Læs mere om Eric Reids søgsmål her.