Minnesota Vikings har valgt ikke at aktivere det femte år i Teddy Bridgewaters rookiekontrakt, mens de som forventet har aktiveret det i Anthony Barrs tilfælde.  

Minnesota Vikings valgte quarterbacken Teddy Bridgewater med første rundes sidste valg i 2014-draften. Det betød, at han blev udstyret med en fire-årig kontrakt, hvor Vikings havde en option på det femte. Den option har de dog ikke valgt at benytte sig af.


Bridgewater blev ramt af en alvorlig skade i august og missede hele sidste sæson. I januar kom det frem, at Bridgewaters genoptræning ikke går som ønsket, og Vikings frygter,­­ at han også misser hele 2017-sæsonen.
*** Læs også: Jamaal Charles besøger Broncos
Det femte år ville give Bridgewater $12,2 millioner, uanset om han var skadet eller ej. Vikings har altså ikke følt sig sikre nok på Bridgewaters helbred til at kunne garantere ham det beløb.
Det skal dog ikke helt udelukkes, at Bridgewater stadig er Vikings-spiller i 2018. Hvis han ikke bliver klar til 2017-sæsonen og er på PUP-listen sæsonen ud, vil hans kontrakt pauses, hvilket ville betyde, at han også er at finde i Vikings i 2018.
*** Læs også: Sådan gik draften: NFC North
Barr bliver
I 2014-draften draftede Vikings også linebackeren Anthony Barr som nummer ni. Ligesom Bridgewater fik han en fire-årig kontrakt, hvor Vikings også havde en femte-års-option.
I hans tilfælde, har de imidlertid valgt at aktivere femte-års-optionen. Det skriver de på deres officielle twitter.


Den dobbelte Pro Bowler er altså Vikings-spiller de næste to år og får en årsløn på $12,3 millioner i 2018. Han står noteret for 146 tacklinger, 9,5 sacks og én interception i den lilla uniform.