NFL-sæsonen nærmer sig langsomt, og nu ved vi, hvilken kamp, der skal skyde sæsonen i gang, når september endelig nås. Præcis som Claus Elming forudsagde det, vil det blive et AFC-topopgør.


Han havde ret (igen), den gode Elming. For nogle dage siden gav Claus Elming sit bud på en åbningskamp, og NFL var enig i logikken bag forudsigelsen. De forsvarende mestre fra New England Patriots vi i åbningskampen tage i mod Kansas City Chiefs.
 
***Se hele kampprogrammet for alle hold***
Kampen vil være et AFC-topbrag mellem første- og andetseed fra slutspillet i sidste sæson. De to hold endte dog ikke med at møde hinanden, da Chiefs blev slået ud til Pittsburgh Steelers.
Sidste gang de to mødtes var derimod i slutspillet året før (2015-sæsonen), hvor Patriots sled sig forbi Chiefs i divisionsrunden med en 27-20 sejr.
Resten af første runde er også blevet offentliggjort, og den byder på masser af spændende opgør udover Patriots-Chiefs. I NFC får vi også et topbrag, når Seahawks og Packers tørner sammen, og vi får også et af de største rivalopgør at se, når Giants møder Cowboys i Sunday Night Football.
Den kamp bliver heller ikke eneste divisionsopgør i divisionen, da Eagles og Redskins kridter stregerne op til en fed start i en af ligaens tætteste divisioner. En anden af ligaens tætte divisioner byder også på et divisionopgør, da nyflyttede Chargers tager turen til Denver i den sene Monday Night Football-kamp. Ja for der er nemlig to MNF-kampe i første runde. Saints og Vikings brager nemlig sammen inden Chargers-Broncos kampen.
Du kan se alle kampene herunder. September kom hid!
 

Hjemmehold Udehold Tidspunkt (Dansk tid)
New England Patriots Kansas City Chiefs  Fredag d. 8 september kl. 02:30 (TNF)
Chicago Bears Atlanta Falcons Søndag d. 10. september kl. 19:00
Tennessee Titans Oakland Raiders Søndag d. 10. september kl. 19:00
Miami Dolphins Tampa Bay Buccaneers Søndag d. 10. september kl. 19:00
Washington Redskins Philadelphia Eagles Søndag d. 10. september kl. 19:00
Cincinnati Bengals Baltimore Ravens Søndag d. 10. september kl. 19:00
Houston Texans Jacksonville Jaguars Søndag d. 10. september kl. 19:00
Detroit Lions Arizona Cardinals Søndag d. 10. september kl. 19:00
Buffalo Bills New York Jets Søndag d. 10. september kl. 19:00
Cleveland Browns Pittsburgh Steelers Søndag d. 10. september kl. 19:00
Los Angeles Rams Indianapolis Colts Søndag d. 10. september kl. 22:05
Green Bay Packers Seattle Seahawks Søndag d. 10. september kl. 22:25
San Francisco 49ers Carolina Panthers Søndag d. 10. september kl. 22:25
Dallas Cowboys New York Giants Mandag d. 11. september kl. 02:30
New Orleans Saints Minnesota Vikings Tirsdagd. 11. September kl. 01:10
Denver Broncos Los Angeles Chargers Tirsdag d. 12 September kl. 04:20