Philadelphia Eagles har hentet den store runningback, LeGarrette Blount. Runningbacken scorede sidste år hele 19 touchdowns for New England Patriots.

I sidste sæson scorede LeGarette Blount hele 19 touchdowns for New England Patriots, men det var ikke nok til at få dén kontrakt, han gerne ville have. I stedet er den store runningback blevet enig med Philadelphia Eagles om en ét-årig aftale. Det skriver klubben på deres officielle twitter-profil.


Ifølge NFLs Ian Rapoport, vil Blount, der også havde tilbud fra Arizona Cardinals og New York Giants, tjene op til $2,8 millioner.
*** Læs også: Carr frustreret over manglende kontraktforhandlinger
Handlen kommer få dage efter, at Patriots lavede en Patriots og sikrede sig, at de ville få kompensation, hvis Blount skrev under med et andet hold. Det kan du læse mere om lige her.
Det skræmte dog ikke Eagles, der fortsætter stilen med at omringe den unge Carson Wentz med offensive våben. De har også tilføjet receiverne Alshon Jeffery og Torrey Smith fra henholdsvis Bears og 49ers gennem free agency.
*** Læs også: Sebastian Vollmer stopper karrieren
Eagles havde i forvejen fire runningbacks på holdkortet, men 30-årige Blount giver dem en anden slags runningback. Mens de fire andre er små hurtige backs, er Blount en powerback, der vil hjælpe på korte tredjedowns og i red zone.
Blount har været i ligaen i syv sæsoner og har haft mest succes hos Belichick og co. i New England, som han også vandt Super Bowl XLIX og LI. I alt har han løbet 5.592 yards og 57 touchdowns på 108 kampe.

1 KOMMENTAR

  1. Wow! Cowboys skal ikke regne med at komme let til et NFC East mesterskab mere i år! Både Eagles og Giants har lagt seriøse navne til arsenalet 😮

Comments are closed.