Så kom vi i gang. Første uge er overstået og hvilken en af slagsen det var. Week 1 havde meget at byde på. Lidt overraskelser (Browns tabte ikke og Jets vandt stort). Og ting der er som de plejer (Detroits løbeangreb er lige så effektivt som et kondom, der er taget på morgenen efter man har knaldet hende nede fra kroen, dommerne ved stadig ikke helt hvordan en grebet bold ser ud, og Khalil Mack er trods et klubskifte stadig et bæst).

Krystalkuglens sæsonstart
Krystalkuglen kom fra land som Steelers Big Ben, dvs. en del rust, men stadig med lidt razzle dazzle. Ideen med hand cuffing der blev snakket om i sidste uge, viste sin vigtighed med James Conners super præstation. Jeg håber nogle Leveon Bell fantasy-ejere nåede at samle Conner op. Conners ejerskab i fantasy er steget fra 32% til 89% fra sidste uge til i dag, og det ligner ikke at Bell har tænkt sig at dukke op foreløbigt. Jarvis Landry havde også en godkendt aften, og det samme kan siges om Dion Lewis. Krystalkuglen skal lige have stillet tændingen ind på TE positionen, men efter et service burde den del komme op at køre.

Den glemte mand
Krystalkuglen vil i sæsonens andet oplæg kigge på den position, der som regel bliver lidt glemt i fantasy sammenhæng; Kickeren. Den ranglede mand, hvor uniformen ser unormal stor ud, der kan blive et NFL-holds helt, eller største skurk i løbet af få sekunder. Spørg en Vikings-fan hvordan vedkommende har det med Blair Walsh og ligeledes en Patriots-fan hvordan de har det med Adam Vinatieri. Kickeren er oftest en overset position, når det kommer til fantasy. De vælges som regel i de sidste runder af fantasydrafts, og med rette. Det kan dog betale sig at lave lidt hjemmearbejde på positionen. En træfsikker kicker der sparker 100% på sine extra point, samt 88% på field goals er ikke nødvendigvis god ift. fantasy, hvis han ikke får nok forsøg. Jeg vil hellere have en kicker der sparker 60 forsøg for sæsonen, hvor 1/3 af hans spark er lige så skæve som den gennemsnitlige beboer på Christiania, end en kicker der sparker 100%, men kun sparker 15 field goals på en sæson. Man skal kigge på hvor aggressivt holdet er på 4. down, hvor godt det er i red zone, samt hvor tit de forsøger 2 point conversions. En spiller som Ryan Succop der sluttede som den 9. bedste fantasy kicker i 2017, brændte 17% af sine fieldgoals, og havde endda et misset extra point forsøg. Til sammenligning missede Graham Gano kun 3% af sine field goal forsøg og ramte alle hans extra point. Han lavede dog 25 færre fantasy point for sæsonen ift. Succop. Begge spillede 16 kampe, men Succop havde 42 forsøg mod Ganos 30. Det er en af de gange , hvor kvantitet er bedre end kvalitet.

Krystalkuglens week 2 predictions

Nick Foles og hans receivere får en god dag:
Carson Wentz er stadig ikke blevet klar efter hans knæskade sidste år, og Nick Foles vil starte i hans sted. Eagles møder i denne uge Buccaneers. Bucs startende Cornerback Vernon Hargreaves fik i uge 1 en skulderskade, der vil holde ham ude resten af sæsonen. Deres anden startende CB Brent Grimes har problemer med lysken, og er også tvivlsom til denne uges kamp. Nelson Agholor vil starte på den ene receiver plads, og ligner et godt fantasyvalg. Hvis man er tynd på receiverpositionen kan man hente Mike Wallace ind. Han havde ikke nogen god kamp mod Falcons, men han var klar WR2 og mod en uerfaren CB, kan krystalkuglen godt se ham have en god kamp.

 

Will Dissly bliver en vigtig brik på TE positionen for Seahawks:
Seahawks O-line er en af de værste i ligaen imod pass rush. Hvis ikke Russel Wilson var så mobil som han er, ville han skulle kaste bolden fra en kørestol inden uge 4. Det hjælper ikke at Khalil Mack og Bears kommer på besøg i denne uge. Dissly var ugens overraskelse på TE i uge 1, og han vil i krystalkuglens mening få en mindst lige så god uge 2. Wilson kommer til at bruge hans TE som checkdown når lommen kollapser, og der ingen vej er at løbe. Her vil Dissly stå klar og lave en masse lækre fantasy point.

Alfred Morris bouncer tilbage fra en sløj uge 1:
Morris fik ikke den bedste start på sæsonen. 2 fumbles fra 1 yard linjen samt 38 yards på 12 carries. 49ers skal dog møde et løbeforsvar der er betydelig ringere i denne uge. Lions tillod 169 yards på jorden i uge 1, og med Lions eneste våben på den defensive linje Ezekiel Ansah skadet, ser dette nummer ikke ud til at forbedre sig. Ansah vil måske spille, men har ikke trænet fuldt med indtil videre i denne uge, så 100% bliver han nok ikke. Krystalkuglen forudser et 49ers hold der kommer ud og spiller ground and pound med deres 2 startende RBs, Morris og Breida. Morris vil dog højst sandsynligt få goal line work, og dette giver ham en upside.