Trent Williams har gennem hele denne sæson strejket og krævet, at Redskins handler ham væk eller fritstiller ham. Nu ved vi måske hvorfor

Trent Williams blev før sæsonen opereret i hovedet, hvor lægerne fjernede, hvad der vidste sig at være en svulst. Nu åbner Williams op for baggrunden for operationen, og hvad der – måske – er årsagen til, at han har svoret aldrig at spille football for Redskins igen.

Torsdag fortalte Williams en række rapportere, at han for seks år siden gik til holdets læger p.g.a. en vækst på hans hoved. Lægerne fortalte Williams, at det blot var et mindre problem, hvilket Williams på daværende tidspunkt accepterede. Væksten fortsatte dog med at vokse, og tidligere i år gik Williams derfor til eksperter udenfor organisationen, der identificerede væksten som en sjælden form for kræftsvulst.

– Jeg mistede næsten mit liv, fortalte Williams rapporterne. Jeg havde kræft. Jeg fik en svulst fjernet. Det blev ret alvorligt på et tidspunkt. Jeg fik nogle ubehagelige ting at vide af lægerne.

Hvis lægerne – som Williams påstår – har fejldiagnosticeret ham gennem seks år, forstår man godt, at han ikke har den store tiltro til organisationen og ønsker at skifte hold.

Williams er nu vendt tilbage til Redskins, da hans 2019-sæsonen ikke ville tælle, hvis han blev væk fra holdet i mere end otte kampe. Han har dog tydeligvis ingen intentioner om at spille for holdet.

Redskins afviste Clevelands Browns tilnærmelser tidligere på sæsonen, og krævede ifølge flere kilder en skyhøj pris for Williams, da Browns igen forsøgte at få fingre på ham op til NFL’s handels-deadline. Nu må Redskins i stedet se, om de enten kan blive gode venner med Williams igen, eller om de kan finde et hold, der vil betale for ham, når sæsonen slutter.