For andet år i træk har Washington Football Team ikke tænkt sig at lade Brandon Scherff gå i free agency. De vil i stedet bruge deres franchise tag på ham igen i år.

Deadlinen for at bruge franchise tags er tirsdag aften d. 9. marts dansk tid, omend denne måske udskydes. Ikke desto mindre går flere hold med overvejelser om, hvem de skal bruge deres tag på.

Hos Washington Football Team har overvejelserne nu udviklet sig til en beslutning, og de trykkede natten til mandag på knappen og pegede på deres guard Brandon Scherff.

Den dygtige guard blev også franchise tagget inden sidste års free agency, så han kender forløbet ganske godt. Dette års franchise tag vil for Scherff have en værdi på hele 18 millioner dollar.

Brandon Scherff blev valgt med det femte valg i første runde af 2015-draften. Han udviklede sig hurtigt til en rigtig dygtig guard. Scherff har været i pro bowl fire gange i alt (2016, 2017, 2019 og 2020). Skader har dog også plaget Scherff, og det har kastet lidt grus i forhandlingsmaskineriet indtil dag.

Franchise tagget giver nu Washington og Scherff frem til midten af juli til at forhandle en langvarig kontrakt. Hvis det ikke lykkes inden da, vil Scherff spille 2021 på sit franchise tag og modtage 18 millionre dollar.