Køb NFL GamePass
Forside Video Video: De fedeste spil fra søndag – uge 4 

Video: De fedeste spil fra søndag – uge 4 

0

Bring my Flowers!  

Det føles ganske uretfærdigt, at vi igen og igen bliver frarøvet muligheden for at se Lamar Jackson og Zay Flowers spille sammen i Declan Doyles angreb over en længere periode.  

Tidligere på sæsonen missede Flowers to kampe på grund af en forstrækning i baglåret, og søndag måtte Lamar Jackson udgå med en mindre ankelskade kort før pausefløjtet.  

Prøv NFL GamePass gratis

Når de to spillere har været på banen samtidig, har de været ustoppelige. Foreløbigt står Flowers noteret for 18 grebne bolde for 352 yards og to touchdowns i 2026-sæsonen, og den ene scoring indtraf i første halvleg af søndagens opgør mod Tennessee Titans.  

Zay Flowers skulle strække sig samtlige af sine 175 centimeter (plus det løse) for at hive bolden ind fra Lamar Jackson med det yderste af sine fingerspidser. Herefter satte Flowers turboen til og scorede et overlegent touchdown.  

Peanut Punch!  

I Las Vegas udkæmpede Raiders og Kansas City Chiefs en direkte duel om den foreløbige førsteplads i AFC West, og det var Andy Reids tropper, som trak det længste strå med en sejr på 30-27.  

Selvom Patrick Mahomes og Kenneth Walker III løber med en stor del af æren, så leverede forsvaret ét af spillerundens mest slagkraftige højdepunkter. 

Det var Jeffrey Bassa, som eksekverede et helt perfekt “peanut punch”, da han tæskede bolden ud af favnen fra Tim Brown. Booooom! 

George Kittle to the house!  

Vi slutter i Santa Clara, hvor San Francisco 49ers fortsatte sin perfekte sæsonstart med en sejr på 24-14 over Denver Broncos.  

Kampen udviklede sig til en defensiv skyttegravskrig, og derfor talte hvert eneste af de ganske få offensive lyspunkter.  

Her skilte den femdobbelte All Pro-spiller George Kittle sig ud, da han omsatte en kort screen til et 56-yard langt touchdown.  

Det var George Kittles fjerde touchdown i sæsonen, hvortil han bare er tre scoringer fra at udligne sin scoringstotal fra 2025-sæsonen.