Køb NFL GamePass
Forside Video Video: De fedeste spil fra søndag – uge 2

Video: De fedeste spil fra søndag – uge 2

0

Flea Flicker Time! 

Indrømmet, så har jeg en brusende forkærlighed for den gode gamle Flea Flicker. Det er enten et udtryk for kreativitet og kolossalt overskud eller for den ultimative panikløsning. 

Denne søndag viste Klint Kubiak sin version af det berygtede spil frem – og det var i allerhøjeste grad et udtryk for kreativitet og overskud.

Prøv NFL GamePass gratis

Det lignede et løbespil, da Kirk Cousins kastede bolden tilbage til Ashton Jeanty, som trak ud til sin højre side. Men i stedet for at brage videre, så stoppede han op, kastede bolden tilbage til Cousins, der så tyrede bolden afsted til en helt fri Dareke Young. 

Med dét forværrede Raiders krisen i Los Angeles, hvor Chargers nu har tabt to kampe på stribe.

Ugens cirkusspil

Fra ugens kreative indslag til ugens cirkusspil, der blev leveret af Troy Franklin, som ellers lever en ganske beskeden football-tilværelse bag Jaylen Waddle og Courtland Sutton i Denver Broncos’ receiverkorps. 

For selvom Waddle stemplede ind og leverede sin første store præstation i den orange og hvide uniform med 138 grebne yards, så var det Franklin, der leverede kampens højdepunkt. 

Troy Franklin vandt sin direkte duel med Jaguars’ cornerback Jarrian Jones og greb bolden fra Bo Nix med én hånd. Det kræver en uhørt koncentrationsevne at hive sådan et spil op fra lommen. 

Dallas Turner fuldender Vikings’ magiske forsvarspræstation 

Vi slutter i Chicago, hvor Brian Flores’ forsvar leverede en decideret magisk præstation. Vikings begrænsede Bears’ ellers højtflyvende angreb til sølle tre point og beskedne 297 offensive yards, mens de også fremtvang to turnovers og leverede fire sacks. 

Flores eksekverede sin vanligt hyber-aggressive kampstrategi til perfektion, og én af de spillere, som høstede flest frugter af tilgangen, var Dallas Turner. Den 23-årige presspiller var her, der og alle vegne, da han leverede fem tacklinger og to sacks. 

Det var også Dallas Turner, som lukkede kampen endegyldigt. Anført af førstereserven Tyson Bagent, der afløste den skadede Caleb Williams i kampens fjerde quarter, havde Bears’ angreb spillet sig tæt på Vikings’ endzone, og de kunne potentielt score det kampafgørende touchdown. Men så dukkede Turner op og sendte Bagent til tælling. Game over! 

Læs også: Caleb Williams risikerer længere pause efter solouheld