Skal vi frem til tilbagetiden?
Den altoverskyggende historier i de nationale medier har været Lamar Jackson og hans kontraktsituation. Fra mit perspektiv er den altoverskyggende historie også Jackson, men nærmere angrebets udseende og udfoldelse. Med de træk, som generel manager Eric DeCosta har foretaget, ser det lidt ud til, at angrebet forsøger at vende tilbage til 2019.
Holdet har investeret i to positionsgrupper på angrebet, OL og TE, der får mig til at se tilbage mod 2019, hvor Greg Roman og Lamar Jackson fik det maksimale ud af deres samarbejde. I free agency opgraderede de linjen med den solide højre tackle Morgan Moses, mens de valgte center Tyler Linderbaum og det menneskelige bjerg, der er Daniel Faalele, som spiller tackle. Der blev også valgt to tight ends i draften, mens Nick Boyle forhåbentlig er tilbage efter sin skade.
De to fokusområder gør, at man får tankerne tilbage til 2019, hvor linjen var solid og brugen af flere tight ends var i centrum.
Det giver simpelthen for meget logisk mening, da opbygningen af holdet har et klart tvivlspunkt – wide receivergruppens dybde. Skal succesen opnåes, vil den gå gennem Jacksons elektriske evner på jorden, mens effektiviteten skal tilbage i kasteangrebet. Jeg tror ikke, at vi kan forvente en sæson, hvor Lamar endelig når op i elitekategorien som kaster, eller rettere han kommer ikke til at kaste for 4500-5000 yards, men mindre kan også gøre det.
Angrebet skal være effektivt og skal det ske, er der centrale elementer, som skal lykkes.
Nye våben, men er det de rigtige?
Som nævnt ovenfor, bliver inkorporeringen af de to rookie tight ends vigtig. Isaiah Likely, der har været det helt store samtaleemne under træningslejren, og Charlie Kolar er nødt til at spille mærkbare roller, i hvert fald en af dem, så Roman igen kan gøre brug af de tunge opstillinger.
Samtidig har Ravens brug for at finde nye playmakers, da Marquise “Hollywood” Brown blev skippet til Arizona i det, jeg vil kalde et røveri af karat for Ravens. For selvom han efterlader et spørgsmålstegn angående den dybe trussel, så var han aldrig mere end en middelmådig receiver, og må indrømme, at jeg ikke kunne tro, at Cardinals oprigtigt havde sendt et førsterundevalg afsted, da det blev offentliggjort.
Men han efterlader trods alt et hul og det hos en gruppe, der ikke var den stærkeste i forvejen. I luften er Ravens afhængige af, at Rashod Bateman, det ene af sidste års førsterundevalg, skal etablere sig, som en god nummer to efter Mark Andrews, men hvem der ellers skal udfylde hullerne, er et stort spørgsmålstegn.
Devin Duvernay er det oplagte valg, ift. farten, men samlet set, tror jeg, at Browns ufatteligt mange targets bliver fordelt noget mere rundt. Det er her, hvor jeg ser f.eks. Isaiah Likely være en mulig playmaker.
Til sidst er der igen håb for løbespillet, da det ikke kun er den offensive linje, der er forbedret, men runningbackrummet er ikke længere en best of 2015, men yngre og mere spændende. Her kan J.K. Dobbins helbred gå hen og blive en vigtig faktor. Han er endnu ikke ovre sin rehabilitering, men hvis han har samme eksplosivitet, som han viste i sit rookie år, giver det bare Ravens flere spillere, end Lamar, der kan true med eksplosive spil på jorden.
Kan forsvaret blive gustent?
Ja, for for dælan da Karsten, hvor har vi fået centrale spillere tilbage. Helt specifikt tænker jeg på Marcus Peters og Marlon Humphrey, der sammen med Kyle Fuller udgør en af ligaens potentielt bedste cornerbackgrupper. Kan deres niveau smelte sammen med safetygruppen, hvor Marcus Williams blev hentet ind på en dyr kontrakt og Kyle Hamilton tilføjet via draften, mens Chuck Clark er en stærkt undervurderet spiller, kan Ravens i bedste fald stå med en af de bedste bagkæder i ligaen.
Samtidig er der tilføjet spændende spillere i draften, eller rettere, der er blevet tilføjet én rigtig spændende spiller, som kan forventes at spille i år. Det er den defensive truck, Travis Jones. Han kan blive et centralt stykke legetøj for den nye defensive koordinator, Mike McDonald.
Netop McDonald gør også, at sæsonen er særligt spændende for os, der følger Ravens tæt. For med Wink var der et klart og måske endda lidt for fastsat system, og så er jeg enormt spændt på at se, hvad McDonald har taget mig sig fra sit år som defensiv koordinator hos Michigan.
Jeg er forhåbningsfuld for, at vi får et mere moderne forsvar at se, og jeg glæder mig som et lille barn til at se, hvordan særligt safegruppen bliver anvendt. Med alt det talent kan det kun blive spændende.
Samlet vurdering
Jeg vil blive skuffet, hvis ikke Ravens bliver et top 6 hold i AFC. Der er så meget talent i truppen og en flok af centrale spillere, der vender tilbage fra skade.
Det store spørgsmål er dog angrebets, og ikke mindst Lamars og Greg Romans, topniveau. For kan Lamar og Greg stadig ikke finde et alternativ, når løbet ikke fungere, bliver det nok en sæson, hvor holdet trumler de dårlige hold, men ender med at trække det korteste strå, når modstanden bliver alvorlig.
Det er essentielt, at der sker udvikling der, for det er ikke et Super Bowl or Bust-år for Ravens, men de skal som minimum være i det område.
Samtidig har DeCosta både forstærket startkæden og dybden på centrale positioner, og givet hans koordinatorer så meget legetøj, at de kreative muligheder får mig til at føle mig som Benny, der har fundet nissernes bog – sikke muligheder!
Næste side: Se Ravens’ formodede startopstilling
