NFC South
Skribent: Nichlas Henschel-Mohrsen
Læs også: Sæsonoptakt – NFC South
Atlanta Falcons: Ingen af Falcons to førsterundevalg kommer over tre sacks
Falcons brugte to førsterundevalg i år (og et tredje for at handle sig op i draften) på at vælge to edgespillere, som skal revitalisere Falcons forsvar.
Men jeg tror desværre ikke, at Falcons fans skal forvente en lige så stærk første sæson, som vi eksempelvis så med Jared Verse (fire og en halv sack i sin første sæson) eller Laiatu Latu (Fire sacks i sin første sæson).
Både Jalon Walker og James Pearce Jr. vejer ca. 240lb/110kg og der var usikkerhed omkring deres størrelse i NFL og om de kan konvertere deres talent til resultater.
Mit bud er, at de skal indsluses på holdet, få noget ekstra vægt og stå bag Arnold Ebiketie og Leonard Floyd – hvilket er en skam for Falconsfans, som måske havde håbet på mere fra de to (plus næste års) førsterundevalg.
Carolina Panthers: Bryce Young får sin gennembrudssæon
Det er i år, at Bryce Young og cheftræner Dave Canales finder hinanden og quarterbacken får sit helt store gennembrud.
Der var masser af lovende takter i slutningen af 2024, hvor Bryce Young i de sidste tre kampe kastede 600 yards, syv touchdowns og nul interceptions.
I år har han fået den høje Tetairoa McMillan at kaste efter, og det, tror jeg, kan gøre en forskel.
Panthers har desuden et af ligaens nemmeste programmer mål på sidste års præstationer, og møder kun fire hold, som gik i slutspillet.
Der kommer derfor også til at være muligheder for at kaste meget for den unge quarterback, som stadig ikke helt har fundet sig til rette i ligaen.
New Orleans Saints: Saints drafter 1st overall
Der vil være folk, som siger, at Saints på papiret har et fint mandskab, og man vil da også kunne finde enkelte gode spillere som fx Alvin Kamara, Cris Olave og dele af den offensive linje, men det kommer på ingen måde til at kunne opveje for quarterback Spencer Rattler, som ikke ligner en NFL-quarterback.
Dette kommer til at være et omstillingsår, hvor Saints skal af med de ca $88 millioner dollar, som holdet har i dead cap, og så skal de gøre klar til næste sæson, hvor de sandsynligvis har Garrett Nussmeier, Archie Manning eller en af de andre quarterbacks, som gør næste års klasse til en af de bedre.
Tampa Bay Buccaneers: Bucs går langt i slutspillet
Same procedure as last year – Bucs ligger i en overkommelig division, som giver dem et billigt divisionsmesterskab, og sender dem i slutspillet.
Men ikke bare i slutspillet. Som divisionsvindere er de sikret at være #4 seeded eller højere, og dermed mindst en kamp på hjemmebane.
Mayfield får ganske rigtigt ny offensiv koordinator i form af Josh Grizzard, men han er forfremmet internt og der er derfor en smule kontinuitet i holdet.
Og så er konkurrencen i NFC til at overskue. Der er ganske rigtigt Eagles, Packers og Lions, som ser rigtigt skarpe ud, men hvis Eagles og Lions vinder deres divisioner, så kan Bucs møde Packers, Seahawks/Rams eller Commanders i første runde, og Bucs kan på dagen godt drille og måske spille sig i NFC mesterskabskampen.
Næste side: Frække forudsigelser for holdene i AFC West








