Rette mand og rette vej
Doug Pederson kan meget vel være den rette mand til at realisere det store potentiale, som ligger gemt i Trevor Lawrence. Pederson har selv en fortid som både spillende quarterback i NFL samt som quarterbacktræner og offensiv koordinator. Forhåbentlig kan denne erfaring være med til at guide Trevor Lawrence i den rigtigt retning.
Lawrence har haft gode og dårlige kampe siden han kom ind i ligaen som “the next big thing” i 2021 draften. Mest af alt har han haft svære arbejdsbetingelser, hvilket har gjort evalueringen af ham svær.
Til denne sæson er der derfor fokuseret på at hente forstærkninger ind, så han både er bedre beskyttet og har bedre våben at kaste til. På den offensive linje har man hentet Brandon Scherff ind hos Commanders, der til gengæld har hentet Andrew Norwell hos Jaguars. Scherff har ikke spillet en fuld sæson siden 2016, men når han er på banen er han en af ligaens bedste på positionen – Derfor er han også (igen) en af ligaens bedst betalte guards.
I kastespillet har Jaguars også hentet Christian Kirk ind, som sikkert griner hele vejen til banken. Kirk greb 77 bolde for 984 yards og 5 touchdowns og blev af PFF rangeret som #49 i receiving. Jaguars vurderede dermed, at Kirk var berettiget til en monsterkontrakt, som gør Kirk til den 10. bedst betalte på positionen.
Udover Kirk har Jaguars også hentet Zay Jones som sammen med Marvin Jones udgør receiver-trioen i år. Jaguars har også skrevet kontrakt med tight end Evan Engram, der har scoret lavt hos PFF grundet Giants måde at bruge den atletiske tight end. Hvis han kan indfri noget af det potentiale, der fik ham valgt i første runde af 2017-draften, så har Jaguars et potent kasteangreb
Hvad bliver Travon Walkers rolle?
Jaguars havde ikke mange højdepunkter på forsvaret i sidste sæson – men det har ændret sig siden draften. Her investerede Jaguars det første valg i defensive end Trevon Walker fra Alabama, som er stor, atletisk og har super meget potentiale.
Walker spillede primært på den defensive linje hos Alabama, men er hos Jaguars rykket længere tilbage på banen og spiller i øjeblikket strong side linebacker.
Det betyder, at han nok får mere opdækningsopgaver, hvilket han ikke har erfaring med, men som han har fysikken til at kunne udføre.
Den defensive linje anføres igen i år af den defensive Josh Allen, som førte holdet i sacks med 7,5 sidste sæson. Han får selskab af Arden Key, som har spillet 166 snaps i karrieren – altså siden han blev valgt i 3. runde af 2018 draften.
Uover Key har Jaguars også skrevet kontrakt med den store runstuffer Folorunso Fatukasi og den atletiske linebacker Foyesade Oluokun der er kommet til fra henholdsvis Jets og Falcons. Ingen af spillerne har endnu fået noget stort gennembrud i ligaen, men har stadig alderen til at slå igennem i det rette system.
I bagkæden har de Shaquill Griffin, som havde en solid første sæson hos Jaguars, og sidste års 2. og 3. rundevalg, Tyson Campbell og Andre Cisco skal forsøge at bygge oven på et par fine rookiesæsoner.
Samlet vurdering
Jaguars er blevet mere spændende på angrebet og mere solide på forsvaret. Det er ikke store skridt og det kan ende med, at holdet ikke er meget bedre end sidste sæson – men ikke destor mindre har de gjort en indsats for at forbedre sig.
Uanset hvad, så gør den nye trænerstab holdet bedre ved deres blotte tilstedeværelse og de nye trænere kan forhåbentlig skabe en kulturændring, som gør Jaguars relevante igen.
Overordnet set så er Jaguars best-case scenario nok, at de ikke ender sidst i divisionen.
Næste side: Se Jaguars formodede startopstilling







