College-redaktionens anden mock draft: Efter Super Bowl LX

0

Vi fortsætter vores mock draft her med de 16 picks i bunden af første runde.

Vil du gerne følge mere med i college football, så besøg vores college-sektion, hvor du også kan læse, hvordan du ser gratis college football hver uge.

17. Detroit Lions (9-8)  
    Mangler: C, OT, ED, CB
    Detroit har desperat brug for at lukke hullerne i den offensive linje modsat Penei Sewell. Det gør de her med et polariserende projekt i Kadyn Proctor. Proctor er gigantisk med sine 205 cm. Han er dog stadig meget rå og var meget op-og-ned i 2025. Når man vælger Proctor, så skal have tiltro til sin offensive linje træner, men det tror jeg, at Lions har.
Gul Kluds pick: Kadyn Proctor, OT, Alabama

18. Minnesota Vikings (9-8)  
    Mangler: CB, S, DL, RB
    Hey Vikings, I kunne godt lide Harrison Smith ikke? Man skal ikke lave sammenligninger med nogle af NFLs bedste spillere, men Dillon Thieneman kan mange af de ting, som gjorde Smith fremragende. Thieneman er atletisk af bare pokker og kan forsvare hver en plet på banen. Han kan være en vigtig spiller for dem i mange år.
Gul Kluds pick: Dillon Thieneman, S, Oregon

19. Carolina Panthers (8-9)  
    Mangler: WR, DL, LB
    Panthers forsætter med at styrke forsvaret år efter år og det tror vi også, at de gør i år. Peter Woods havde ikke den sæson, som han selv håbede, da han gik ind i 2025 med forventniner om at blive et nr. 1 pick i draften. Han er en stor mand, som slet ikke burde kunne bevæge sig så godt, som han gør. Han er unikt eksplosivt for positionen, men vandt ikke sine individuelle kampe i 2025. Det håber vi, at Panthers kan løse og få det fulde potentiale ud af ham.
Gul Kluds pick: Peter Woods, DT, Clemson

20. Dallas Cowboys via Green Bay Packers (9-7-1)  
    Mangler: RB, EDGE, LB, S
    Dallas tradede Micah Parsons væk til Green Bay og drafter nu (en del af) erstatningen. Keldric Faulk er en af de yngste spillere i draften, kun 20 år, men hans fysisk skriger på, at han kan blive fantastisk. Over 2 meter høj med skræmmende lange arme, så har Faulk redskaberne til at blive dominant. Han skal dog lære mere omkring positionen, da han på nuværende tidspunkt er forudsigelig som følge af hans mangel på spilletid.
Gul Kluds pick: Keldric Faulk, EDGE, Auburn

21. Pittsburgh Steelers (10-7)  
    Mangler: QB, WR, OT, DB
    Med Tomlin ude som cheftræner, så er vores forventning, at Aaron Rodgers har spillet sit sidste snap for dem. Det betyder, at der skal en ny quarterback til. Og til forskel fra længere oppe i draften, så er denne draft-position rigtigere for Ty Simpson. Simpson spillede kun én sæson for Alabama, men kom ud som én, som har spillet meget længere. Hans teknik er storslået, men begyndt efter halvdelen af sæsonen at blive ægte skræmt af pres fra modstanderens defensive linje. Han skal lære at komme sig over nedture og komme videre, men han er valget værd her på nr. 21.
Gul Kluds pick: Ty Simpson, QB, Alabama

22. Los Angeles Chargers (11-6)  
    Mangler: G, C, DL
    Chargers evige nemesis er tilsyneladende den offensive linje, men der er ikke flere guards og slet ingen centers, som er dette pick værd. Èt af Chargers andre problemer var at forsvare mod løbet, så her får den en fremragende løbestopper i McDonald. Han vil ikke forventes at få mange sacks, men hans styrke tillader ingen løb hans vej – lige hvad Chargers behøver.
Gul Kluds pick: Kayden McDonald, DT, Ohio State

23. Philidelphia Eagles (11-6)  
    Mangler: OT, TE, EDGE, WR
    Det er ikke mere end én uge siden, hvor TE Kenyon Sadiq ville være blevet valgt her. Men med nyhederne omkring at Lane Johnson kan gå på pension, så skal der findes en erstatning hurtigst muligt, da Eagles fundamentalt spiller rundt om deres dominans på den offensive linje. Freeling er ung, men har talentet og størrelsen til at være en langtidsstarter.
Gul Kluds pick: Monroe Freeling, OT, Georgia

24. Cleveland Browns via Jacksonville Jaguars (13-4)  
    Mangler: OT, WR, IOL, QB
    Nogle gange er det OK at gå all-in på en position. Det er det især på en så vigtig position som offensiv tackle. Lomu er mere et projekt, men han har fremvist god atletisk evne til, at han vil være værd at satse på. Hans største problem er pass-rush med ren styrke, så det skal forbedres, hvis Browns vil bruge ham tidligt i hans karriere.
Gul Kluds pick: Caleb Lomu, OT, Utah

25. Chicago Bears (11-6)  
    Mangler: DL, EDGE, S, LB
    Bears ser ud til at have fundet ud af deres angreb, så nu skal der kigges på forsvaret. Banks missede det meste af 2025, men er så unik en atlet, at satset er det værd. Han har størrelsen og armlængden til at være et kæmpe problem, så længe at han bliver trænet godt op.
Gul Kluds pick: Caleb Banks, DT, Florida

26. Buffalo Bills (12-5)  
    Mangler: WR, EDGE, LB, DB
    Bills har muligvis lidt det samme problem som Ravens, at de står med en fremragende quarterback uden et favorit mål. Concepcion er ikke den type receiver, som Bills tidligere har valgt, men kan være vejen til forbedring. Concepcion glider over banen med sin hurtighed. Han har samtidig forbedret sin tekniske side til at få god seperation fra cornerbacks. Han vil kunne gøre angrebet markant mere dynamisk.
Gul Kluds pick: KC Concepcion, WR, Texas A&M

27. San Francisco 49ers (12-5)  
    Mangler: WR, OT, EDGE, DL
    49ers har mange mangler, men et godt bet er altid at gå defensiv linje i første runde med dem. Howell er en atypisk mindre edgerusher, men er usandsynligt hurtigt ud af sit første skridt og bringer massere af energi frem mod quarterbacken. Han skal lære at være bedre mod løbet, men pass-rush talentet er fremragende.
Gul Kluds pick: Cashius Howell, EDGE, Texas A&M

28. Houston Texans (12-5)
    Mangler: OT, DL, IOL, RB
    Texans havde muligvis ligaens bedste forsvar, som blev snydt for at komme længere i slutspillet på grund af angrebet. Texas skal simpelthen have den offensive linje under kontrol. Det gør de her med Miller, som dog er poraliserende blandt eksperter. Han har mange af kvaliteterne i størrelsen og kompetetivt gen, som DeMeco Ryans uden tvivl vil elske. Han spiller dog teknisk ikke super på nuværende tidspunkt, så det gælder om at få rafineret talentet.
Gul Kluds pick: Blake Miller, OT, Clemson

29. Los Angeles Rams (12-5)  
    Mangler: CB, OT, WR, QB
    Rams får muligheden for at gøre en af deres større svagheder til en styrke i denne første runde. McNeil-Warren er en høj safety med massere af gas især mod kastespillet. Han har været især god til at få slået bolden ud af hænderne på receivere. Han er ikke mange af sig imod løbespillet heller, men har til tider problemer med at færdiggøre sine tacklinger.
Gul Kluds pick: Emmanuel McNeil-Warren, S, Toledo

30. Denver Broncos (14-3)  
    Mangler: LB, TE, DL, WR
    For Denver stod det mellem LB CJ Allen eller Sadiq, men vi har valgt med at gå med Sadiq på baggrund af cheftræner Peyton. Det var ikke forsvaret, som gav Denver problemer i denne sæson, men angrebet på visse punkter. Sadiq er en fremragende TE både til at gribe men også som blocker. Peyton vil kunne bruge ham som en skakbrik og samtidig være et par sikre hænder for Bo Nix.
Gul Kluds pick: Kenyon Sadiq, TE, Oregon

31. New England Patriots (14-3) 
    Mangler: EDGE, OT, WR, LB
    Der var ikke mange, som forventede New England ville kunne komme i Superbowlen i år. Vinduet er tilsyneladende vidt åbent og det betyder, at man godt kan tage nogle bets. Mesidor vil være 25, når han starter i NFL, men er så færdigudviklet en edgerusher, at et hold med superbowl aspirationer passer perfekt til ham. Han vil kunne gå ind fra dag 1 og være en vigtig faktor – og så er det ligemeget om hans første kontrakt kommer, når han er 30, hvis de har vundet en ring inden da.
Gul Kluds pick: Akheem Mesidor, EDGE, Miami

32. Seattle Seahawks (14-3)
    Mangler: RB, WR, EDGE, LB
    Lykønskningerne til årets Superbowl vinder! Forsvaret “The Dark Side” var uhyggelig vigtig for deres overordnede sejr og kan derfor muligvis tage en pause fra at blive fokuseret på i dette års første runde af draften. Jaxon-Smith Njigba blev årets angrebsspiller, men kunne godt bruge nogen på den anden side af ham. Boston er en stor receiver, som er mester i 50/50 bolde. Han ville være endnu et godt våben til Darnold, som kan komplimentere løbespillet med at bevæge bolden sikkert frem.
Gul Kluds pick: Denzel Boston, WR, Washington