Holdmangler: QB, CB, WR, S.

Det er sikkert som amen i kirken, at San Francisco 49ers vælger en quarterback med det tredje valg i den kommende draft. På næste side sætter vi fokus på de tre kandidater, som 49ers kan vælge mellem.  

Efter et solidt free agency står 49ers uden presserende huller og mangler, hvilket stiller dem med et gunstigt udgangspunkt til draften. Det betyder, at John Lynch kan adressere bredden på nogle af de væsentligste positioner; wide receiver og cornerback.

I forhold til cornerback-positionen har Jason Verrett tidligere døjet med et hav af skader, hvortil han endnu ikke har evnet at færdiggøre en eneste sæson i NFL i otte forsøg. Historikken taget i betragtning er valget af Verrett som førstemand forbundet med en vis risiko. Derudover har Emmanuel Moseley kun begrænset erfaring i NFL. Tilsammen taler det for, at 49ers forsøger at styrke bredden via draften.

På angrebsfronten råder 49ers over en række dygtige receivere i form af Deebo Samuel, Brandon Ayiuk og George Kittle. Men sidste sæson lærte os, at angrebet ikke er skudsikkert og at en enkelt skade kan forvolde den samlede produktion. Derfor er det oplagt, at 49ers udnytter, at dette års draft-årgang er spækket med talentfulde receivere og udvider våbenarsenalet i de senere runder.

Næste side: Disse spillere kan 49ers gå efter i draften