En sofa, der mangler lidt polstring
Colts går ind til draften med gode udsigter, selvom det er begrænset med valg. De besidder valg nr. 21 og har derefter et valg i hver runde foruden tredje, så der er bestemt mulighed for at tilse de områder af rosteren, hvor der er mangler.

Holdmangler: QB, WR, CB, OT.
Colts kan qua den solide roster nå ret langt, men det hele står og falder med Carson Wentz. Holdets sæson bliver ligeså god, som Wentz formår at blive. Colts har ikke mange huller, men dem, de har, er ret store.

Særligt offensiv tackle er et kæmpe behov, og så er det heldigt, at vi har en virkelig dyb årgang på netop den position. Edge ville også lande på et tørt sted, mens der næppe er en quarterback i første runde, der vil give mening for Colts. Wide receiver ville nok være et populært fanvalg, men i mine øjne lidt overilet med Pittman, Campbell, Pascal og Hilton i truppen.

Næste side: Disse spillere kan Colts gå efter i draften