Det kunne have været bedre

Tampa Bay Buccaneers
Calijah Kancey, Cody Mauch, YaYa Diaby
Bucs fik hjælp til begge linjer, da de med pick 19 tog Kancey, der bliver sammenlignet med Aaron Donald, og så nappede en rødhåret klon af Ryan Jensen til center-positionen i anden runde.

Atlanta Falcons
Bijan Robinson, Matthew Bergeron, Zach Harrison

Puha, mange synes det var højt at tage en runningback med pick 8 i første runde, men Robinson er et helt unikt talent. I anden runde fik de Bergeron, der starter på den offensive fra dag 1, og i Zach Harrison fik de tiltrængt hjælp til et svagt pass rush.

New Orleans Saints
Bryan Bresee, Isaiah Foskey, Kendre Miller
De første to picks fejler ingenting. Bresee ind i midten af forsvaret, og Foskey på ydersiden som pass rusher. Miller giver dem en forsikring på RB, hvis/når Alvin Kamara får karantæne. Men generelt en lidt uinspirerende draft indtil videre.

Baltimore Ravens
Zay Flowers, Trenton Simpson
Ravens havde kun to picks, og begge er måske sådan lidt mehhhhh… Zay Flowers bliver Lamar Jackson glad for, men der var andre spillere i første runde, som Ravens kunne have valgt, mens linebacker Simpson i tredje runde faktisk har god værdi

Kansas City Chiefs
Felix Anudike-Uzomah, Rashee Rice, Wanya Morris
Super Bowl mestrene valgte sidst i første runde, og de fleste havde nok forventet, at de gik efter hjælp til den offensive linje. Men de bedste spillere var væk, og i stedet tog Chiefs Anudike-Uzomah, der giver dem pass rush. I tredje runde tog de så OT Wanya Morris.

Denver Broncos
Marvin Mims, Drew Sanders, Riley Moss
Broncos havde ikke noget pick før i tredje runde, men tradede op og valgte receiver Marvin Sims, som er et fint nyt våben til Russell Wilson (der jo var grunden til at de ikke have et første-runde pick). Linebacker Drew Sanders i tredje runde havde fin værdi.

Dallas Cowboys
Mazi Smith, Luke Schoonmaker, DeMarion Overshown
Cowboys blev angiveligt overhalet indenom af Bills i kampen om tight end Dalton Kincaid. I stedet valgt de DT Mazi Smith, som var lidt et alibi-pick. I anden runde fik de så deres tight end i form af upåagtede Luke Schoonmaker.

Miami Dolphins
Cam Smith, Devon Achane
Miami Dolphins får lov at runde denne sektion af, selvom de kun havde to picks og ingen i første runde. I anden runde faldt Cam Smith til dem, og Dolphins er nu flot besat på cornerback. Samtidig fortsætter de med at opruste på RB med Achane.