Los Angeles Rams:
| Runde | Valg | Spiller | Position |
| 2 | 46 | Terrance Ferguson | TE |
| 3 | 90 | Josaiah Stewart | Edge |
| 4 | 117 | Jarquez Hunter | RB |
| 5 | 148 | Ty Hamilton | DT |
| 5 | 172 | Chris Paul Jr. | LB |
| 7 | 242 | Konata Mumpfield | WR |
Samlet vurdering:
De helt store mangler på Los Angeles’ holdkort var før draften linebacker og cornerback, og sådan er det nok stadig på nuværende tidspunkt. Den helt store historie for Rams var den handel, der sikrede dem Atlanta Falcons’ førsterundevalg i 2026-draften, da Falcons handlede tilbage i første runde for at vælge pass rusher James Pearce Jr.. Det var en fremragende trade med øjne på Rams’ fremtid, men de går ud af årets draft med kun seks valgte spillere, størstedelen af disse blev valgt på tredjedagen. Los Angeles har været god til at finde bidragsydere på dette tidspunkt i draften de seneste år, men på nuværende tidspunkt ser det lidt sløjt ud. Med Matthew Stafford alder og de mange hits han har taget gennem årernes løb in mente, så skaber det en smule undren over man ikke var mere aggressive i draften.
De har fået en solid spiller i Terrance Ferguson, der med sine dejlige bløde bevægelser og fine størrelse og atletiske evner bør være et godt mål i kasteangrebet, hvor Puka Nacua og Davante Adams kommer til at stjæle en masse opmærksomhed. Jarquez Hunter har en spændende profil, men med valg af Kyren Williams og Blake Corum i draften de seneste år, så kan han have lang vej til reel betydningsfuld spilletid.
Rams har fået lidt til hjælp til forsvaret, hvor specielt Josiah Stewart springer i øjnene, da han konstant var omkring bolden i sin tid hos Michigan og har en dejlig fysik og effort, og så har de fået en potentiel startende linebacker i femte runde.
Der mangler dog alligevel nogle spillere, der umiddelbart kommer til at være de helt store profiler i den kommende sæson, hvor Rams har ambitioner om at kunne nå langt i slutspillet. Det trækker på nuværende tidspunkt lidt ned i den samlede evaluering, men med tanke på, hvor gode de har været til at maksimere udbyttet fra de seneste drafts, kan dette se ganske fjollet ud om et års tid.
Bedste værdi: Chris Paul Jr., Linebacker, Ole Miss
Den dag tre spiller med størst chance for at komme til at fadet næste år kan være Chris Paul Jr, der altså ikke har noget med den tidligere Los Angeles Clippers basketball-spiller at gøre trods navnet. Rams’ linebackerkæde var noget undervældende sidste år, og der er ikke blevet gjort noget nævneværdigt for at forbedre den før draften.
Selv om han hverken er den største eller tungeste linebacker, hvilket naturligvis kan blive et problem i NFL, så er han dygtig som både blitzer og i opdækningsspillet. Med kvaliteten foran ham, kan han nemt komme til at spille en central rolle tidligt på sæsonen.
Karakter: 4 rent på spillermateriale, 7 hvis traden regnes med.
Næste side: Kan 49ers genoplive Super Bowl-drømmene efter draften?








