Karakterer: Sådan gik draften i AFC South

0

Indianapolis Colts 

RundePickSpillerPosition
114Tyler WarrenTE
245JT TuimoloauEDGE
380Justin WalleyCB
4127Jalen TravisOT
5151DJ GiddensRB
6189Riley LeonardQB
6190Tim SmithDT
7232Hunter WohlerS

Samlet vurdering: 

Der var absolut ingen spænding, da Tennessee Titans skulle vælge med førstevalget, og der var præcis lige så lidt spænding, da Indianapolis Colts skulle vælge med deres første valg. Valget faldt – præcis som forventet – på tight end Tyler Warren, som kommer til fra Penn State og forstærker tight end positionen gevaldigt.

Colts fik stort set ingen produktion fra deres tight ends i 2024-sæson, hvor deres tight ends tilsammen greb 467 yards og to touchdowns og Warren er derfor en kærkommen hjælp til [indsæt startende QB]. Udover at være en god trussel i kastespillet, så er han også god til at blokere, og han kan derfor også bidrage på løbedowns, hvilket er et stort plus.  

Deres valg af defensive end JT Tuimoloau giver også Colts en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til et pass rush, som kun præsterede 36 sacks – kun fem hold havde færre. Fire af Colts fem bedst betalte edge-spillere har kontraktudløb efter den kommende sæson, og der var brug for en ung byggesten, der kan starte modsat sidste års førsterundvalg Laiatu Latu.  

I fjerde runde valgte Colts lidt overraskende at samle cornerback Justin Walley op. Ifølge konsensusboardet var det meget tidligt at vælge ham, og Colts kunne potentielt have ventet med at vælge Walley til et sted i sjette runde.

Derudover fik de suppleret den offesnvei linje med den offensive tackle fra Iowa Jalen Travis, som var et fornuftigt valg til på sigt at erstatte Braden Smith, og runnningback DJ Giddens var et godt valg i femte runde, som kan komme ind og supplere når og hvis Jonathan Taylor går i stykker.

Der havde været noget snak i Indy-krogene at tilføje en tredje quarterback til holdet, og valget endte med at falde på Riley Leonard fra Notre Dame. Den 190cm høje quarterback spiller fysisk, og er en lige så stor trussel med benene, som han er med armen – Det blev således til 906 yards og 17 touchdowns på løb fra Leonard.

Bedste værdi: DJ Giddens, RB, Kansas State

Giddens skulle have været af brættet længe før Colts slog til med valg nummer 155. Ved combinen trak Giddens (hvis borgerlige navn er David Giddens) overskrifter, da han sprang næstlængst og næsthøjest, hvilket var med til at understrege hans eksplosivitet.

Giddens scorede en flot 9.89 karakter i Kent Plattes måling af atletiske evner, hvilket placerer ham som den 22. mest atletiske runningback siden 1987.

Han har potentialet til på sigt at få en stor rolle, men træerne vokser ikke ind i skyerne. Han skal arbejde på sin teknik, som godt kan være en smule svingende, og så er han ikke den største trussel i kastespillet, hvor det blev til 5 drops på 32 kast i Giddens retning.

Samlet karakter: 7

Næste side: Hvordan klarede Jacksonville Jaguars sig?