Las Vegas Raiders
| Runde (valg) | Spiller | Position | College |
|---|---|---|---|
| 1 (1) | Fernando Mendoza | QB | Indiana |
| 2 (38) | Treydan Stukes | S/CB | Arizona |
| 3 (67) | Keyron Crawford | Edge | Auburn |
| 3 (91) | Trey Zuhn III | C/G | Texas A&M |
| 4 (101) | Jermod McCoy | CB | Tennessee |
| 4 (122) | Mike Washington Jr. | RB | Arkansas |
| 5 (150) | Dalton Johnson | S | Arizona |
| 5 (175) | Hezekiah Masses | CB | California |
| 6 (195) | Malik Benson | WR | Oregon |
| 7 (229) | Brandon Cleveland | DT | NC State |
Mest værdifulde valg: Jermod McCoy, 4. runde (valg 101)
Der er ikke meget tvivl om, at Jermod McCoy var blevet valgt i første runde, hvis ikke han døjede med en meget alvorlig knæskade. Foruden skaden er han af flere eksperter anset som den bedste cornerback i draften – altså bedre end førnævnte Mansoor Delane, der blev valgt som den sjette spiller i draften.
Derfor kan der potentielt være tale om det absolut største steal i draften anno 2026.
McCoy er allerede en poleret cornerback i både mands- og zoneopdækningen og er desuden udmærket mod løbet. Dog blev han i 2024-sæsonen ramt af en slem knæskade, der holdt ham ude i 2025 og desuden kan være til fare for hans karriere.
Til gengæld greb han fire interceptions i samme sæson, og var bredt anerkendt som en af de cornerbacks i college, hvorfor Raiders kan have ramt lidt af en jackpot i fjerde runde, hvis han kan holde sig fri af skader.
Samlet vurdering
Intet var skåret i granit før draften startede – bortset fra, at Raiders ville vælge Fernando Mendoza med draftens første valg. Selvom de har hentet Kirk Cousins, som lige nu ser ud til at blive den kommende starter, er Mendoza fremtidens mand i Las Vegas.
I college viste han sine evner til at vinde. Faktisk tabte han og Indiana ikke en eneste kamp i 2025-sæsonen, og han blev dermed også kåret til årets college spiller.
Udover den dygtige quarterback valgte de i anden runde Treydan Stukes, der bedst egner sig til at spille som indvendig cornerback eller som safety, og i tredje runde valgte de både edge Keyron Crawford og center/guard Trey Zuhn III. Alle tre kan gøre en indflydelse fra starten af, men ingen af dem kan nødvendigvis forvente at starte fra første spillerunde.
Dermed kunne de måske have valgt at gå andre veje for at udfylde nogle større behov i den nuværende trup. I stedet må det forventes, at Raiders har valgt efter princippet om ”bedste spiller tilgængeligt”, hvilket sagtens kan give pote i det lange løb.
Til sidst skal deres trade med New Orleans Saints også nævnes. De valgte nemlig ret opsigtsvækkende at sende edge Tyree Wilson til Saints i bytte for valg nummer 150, som blev vekslet til safetien Dalton Johnson. Wilson blev valgt i 2023 med det syvende valg i draften og var dengang anset som en usleben diamant med et stort udviklingspotentiale. Nu har de, hårdt sagt, givet op på edge-talentet, der leverede 12 sacks på 50 kampe for Raiders.
Karakter: 10
Næste side: Læs mere om Los Angeles Chargers’ draft








