New York Giants
| Runde (pick) | Spiller | Position | College |
| 1 (5) | Arvell Reese | EDGE | Ohio State |
| 1 (10) | Francis Mauigoa | OT | Miami |
| 2 (37) | Colton Hood | CB | Tennessee |
| 3 (74) | Malachi Fields | WR | Notre Dame |
| 6 (186) | Bobby Jamison-Travis | DT | Auburn |
| 6 (192) | J.C. Davis | G | Illinois |
| 6 (193) | Jack Kelly | LB | BYU |
Mest værdifulde spiller: Arvell Reese, 1.runde (pick 5)
Det var næsten for godt til at være sandt, da Giants sad med femtevalget og Arvell Reese stadig var tilgængelig. Det er et meget talentfuldt forsvar Giants råder over med hele syv førsterundevalg i startopstillingen. Især deres defensive linje er skræmmende, selv uden Dexter Lawrence, med hele fire førsterundevalg.
Arvell Reese er en af de mest spændende defensive spillere i hele draften og et klassisk Giants-pick med fokus på fysik og upside. Han kombinerer størrelse, fart og eksplosivitet på en måde, der gør ham ekstremt svær at matche – både som blitzende linebacker og i coverage. Reese er stadig lidt rå i sin teknik, men potentialet er enormt. Hvis han udvikler sig korrekt, kan han blive det defensive omdrejningspunkt for Giants i mange år og en spiller, modstandere aktivt skal gameplanne imod hver uge.
Samlet vurdering:
Giants gik benhårdt efter at bygge fundamentet op i skyttegravene og det giver god mening i deres nuværende fase. Kombinationen af Arvell Reese og den store offensive linjemand, Francis Mauigoa, signalerer en klar plan: bliv fysisk dominerende.
Det er en draftklasse med meget høj upside, men også en vis risiko. Flere af spillerne kræver udvikling og coaching, før de rammer deres topniveau, og det kan koste på kort sigt. Til gengæld er belønningen potentielt enorm, hvis bare to-tre af de største projekter rammer loftet. Valget af Colton Hood i anden runde er særligt spændende, da han er ultra-atletisk og har gode chancer for at kunne bidrage med en del allerede i 2026. Malachi Fields er også et meget spændende projekt, en stor og fysisk receiver, der dog mangler lidt fart. Men som sagtens kan gå op på øverste etage og hente en bold fra Jaxson Dart.
Derudover ramte Giants god værdi i midter- og sene runder, hvor de fandt spillere, der kan gå ind i rotationen relativt hurtigt. Det vidner om en god forståelse af både roster og draft board. Især kan jeg godt lide valget af Jack Kelly i sjette runde, som sagtens kan gå hen og overpræsteret for et så sent valg.
Samlet set er det en rigtig fin draft af Giants, der passer perfekt til et hold i genopbygning – og som kan accelerere processen markant.
Karakter: 10








